Page 65 - Sjæklen2006

65

Esbjergfiskerne og havmiljøet

-

Grindal

-sagen 1973

Af Morten Karnøe Søndergaard

Den 12. juni 1973 blev Grindstedværkets tankskib “Grin-

dal” med en last af 350 tons spildevand til dumpning i

Nordsøen forhindret i at forlade havnen i Esbjerg. I spontan

protest mod det fiskerne opfattede som en skandaløs

dumpningstilladelse, der ville give mulighed for at forurene

nogle af de bedste fiskepladser i Nordsøen, blokerede de

ganske simpelt skibet med deres fiskekuttere. “Grindal-

sagen” var hermed en realitet og i de følgende dage og

uger skabte den store overskrifter i landets aviser. I de

politiske organer satte sagen tydelige spor. Det gjaldt også

i både fiskeri- og miljøkredse. Dumpningerne stod som en

trussel mod fiskernes livsverden, og tvang dem som sådan

til at sætte dagsorden. Denne artikel belyser de forskellige

interesser, der kom til udtryk i forbindelse med “Grindal-

sagen”, og den følger kampen for at sætte dagsorden i

forhold til havmiljøpolitiken.

Indledning

Fra midten af 1800-tallet blev tilstanden i mange af vores

ferske vandmiljøer stadig dårligere. Danmark var under

forandring fra landbrug til industrisamfund. I takt med

industrialiseringen voksede byerne og dermed også ud-

ledningen af såvel kloakvand som spildevand fra indu-

strien.

1

Dette nødvendige onde i udviklingen mod velstand

påvirkede imidlertid ikke kun de ferske vande men efter-

hånden også de fjorde og vige, hvori spildevandet til

sidst løb ud. Fiskerne var ofte de første til at mærke

konsekvenserne heraf, når vandet flød med affald og døde

fisk i en skøn blanding. Fiskerne tog tidligt til orde mod

denne udvikling. F.eks. klagede fiskerne allerede i 1885 - og

igen i 1889 - over, at Maglemølle Papirfabrik ved Susåen

med omfattende udledning af kalk og farvestoffer ødelagde

fiskeriet i Næstved Fjord. Som oftest stod fiskerne dog

værgeløse i sådanne sager, idet der hverken i den almene

lovgivning endsige i fiskerilovgivningen fandtes effektive

virkemidler mod sådanne tildragelser. Hertil kom, at indu-

striens økonomiske betydning i lokalsamfundet - som til-

fældet var det med Maglemølle Papirfabrik - som regel

vægtedes højere end de fiskerimæssige interesser.

2

Efterhånden blev beskyttelsen af vandmiljøet dog en

smule bedre, og i forbindelse med saltvands- og ferskvands-

fiskerilovene fra 1917 - hvor Dansk Fiskeriforening, Fersk-

vandsfiskeriforeningen og en række sagkyndige havde

gjort et stort forarbejde - blev det muligt for enkelte fiskere

eller fiskeriforeninger at indbringe forureningssager for en

landvæsenskommission. Dog med det forbehold, at hvor

sundhedskommissionerne anså udledning for nødvendig af

sanitære årsager, nød sådanne fortrin frem for fiskeriet.

3

I

1931 ændredes fiskerilovene endnu en gang, og selvom der

ikke skete de store forandringer af bestemmelser vedrørende

spildevand sneg en lille, men sigende, ændring sig ind. I

loven fra 1917 hed det, at der kunne klages over udledninger,

når disse var af en sådan beskaffenhed og størrelse, at

fiskeriet på det pågældende sted skadedes i et væsentligt

omfang. I det nye lovkompleks udgik formuleringen “på

det pågældende sted”. Der var med andre ord en stigende

erkendelse af, at forureningen i de indre farvande nu havde

eller i hvert fald kunne nå et sådant omfang, at skaderne

ikke længere var inden for et afgrænset område. Allerede

få år efter fiskerilovene fra 1931 rejstes der atter krav om