Page 74 - Sjæklen2006

Esbjergfiskerne
Blokaden af Grindal var udover en rent fysisk aktion også
et ideologisk vendepunkt for Esbjergfiskerne og deres
kollegaer. Betragter man den generelle debat i fiskeriets
fagblade i slutningen af 1960’erne og starten af 1970’erne,
kan der nogenlunde tydeligt identificeres nogle fælles
værdier og holdninger til forureningsspørgsmålet. Det er
dog lige så klart, at alle - trods et fælles værdigrundlag -
langt fra var enige med alle om alting. Nogle fiskere mente,
at det var pjat at tale om forurening, andre at man skulle
passe på ikke at overdrive debatten, og atter andre at man
skulle indtage en mere aktiv rolle.27 Det var i forhold til disse
forskellige opfattelser, at Grindal-sagen blev et vendepunkt.
Den fælles opfattelse af forureningsspørgsmålet, der trods
forskellene langsomt var ved at opbygges, blev med aktionen
cementeret som den gældende kurs på området.
Ifølge pressens dækning af sagen opstod blokaden somen
spontan protest. Nogle enkelte fiskere sejlede deres kuttere
ind i det bassin, hvor Grindal lå og tankede spildevand, og
hurtigt fulgte andre fiskere efter. Herefter spredte rygtet om
aktionen sig og sympati erklæringer samt tilkendegivelser
om konkret blokadestøtte begyndte at strømme ind fra
Hvide Sande, Thyborøn og andre fiskerbyer. Formanden
for Esbjerg Fiskeriforening, Laurits Tørnæs, slog hurtig fast
over for pressen, at foreningen som sådan ikke deltog i den
uparlamentariske aktion, men at man selvfølgelig bakkede
74
De protesterende fiskere forsamlet for at tage bestik af situationen.