54
        
        
          
            Vagtskifte til søs
          
        
        
          Hver mandag aften lige efter midnat lægger skifteskibet
        
        
          
            Esvagt Alpha
          
        
        
          fra kaj i Dokhavnen i Esbjerg. Om bord er
        
        
          besætningsmedlemmer, der skal ud og afløse deres kolleger
        
        
          på ESVAGTs vagtskibe. Mandskabet på vagtskibene i
        
        
          den danske sektor er som regel ude 16 dage ad gangen og
        
        
          hjemme 12 dage, men ved opgaver længere væk er vagterne
        
        
          ofte på tre eller fire ugers varighed.
        
        
          9
        
        
          Når
        
        
          
            Esvagt Alpha
          
        
        
          ankommer til bestemmelsesstedet,
        
        
          har besætningen gjort sig klar til at blive overført af en
        
        
          fast rescuebåd (FRB) - de har pakket deres ejendele
        
        
          ind i sorte plastiksække og tapet dem godt til, iført sig
        
        
          overlevelsesdragt og stukket deres personlige papirer inden
        
        
          for overlevelsesdragten i en vandtæt pose. Undervejs i skiftet
        
        
          bliver der tid til, at det gamle mandskab briefer det nye om,
        
        
          hvad der måtte være sket på udmønstringen.
        
        
          Det er noget særligt for ESVAGT i forhold til andre
        
        
          vagtskibsselskaber, at man skifter besætning til søs. I
        
        
          begyndelsen blev forskellige andre metoder til at skifte
        
        
          besætningerne overvejet og afprøvet - at sejle vagtskibet
        
        
          ind, at sende besætningerne med supplybåde eller at sende
        
        
          dem med helikopter. Men alle metoderne havde ulemper -
        
        
          dårlig udnyttelse af vagtskibene, ventetid med supplybådene,
        
        
          helikopternes manglende evne til at skifte i dårligt vejr - så i
        
        
          1983 anskaffede man
        
        
          
            Esvagt Dana
          
        
        
          , som i 2000 blev erstattet
        
        
          af
        
        
          
            Esvagt Alpha
          
        
        
          , til at transportere besætningerne til og fra
        
        
          vagtskibene. I dag er det at skifte til søs et kendemærke for
        
        
          ESVAGT.
        
        
          Det giver flere fordele at skifte til søs. For det første
        
        
          skal det højt specialiserede vagtskib ikke bruge flere dages
        
        
          sejlads om måneden på at sejle frem og tilbage mellem land
        
        
          og tjenestested. For det andet sikrer man, at hele besætningen
        
        
          løbende får træning og stor rutine i at sætte både i vandet i
        
        
          al slags vejr - og det skal være meget dårligt vejr, for at man
        
        
          ikke gennemfører skiftet. For det tredje giver den hyppige
        
        
          brug af FRB’en ekstra sikkerhed for, at den fungerer
        
        
          optimalt, og for det fjerde kan man tilbyde, at kunden altid
        
        
          har samme vagtskib, som er udstyret til at imødekomme
        
        
          
            Der skiftes besætning om bord på "Esvagt Bravo". Foto: ESVAGT.