det særlig trængt. Dette havde flere årsager. Med pro-
        
        
          duktionsstarten på Tyra i 1984 havde DUC gennemført
        
        
          hovedparten af sit store udbygningsprogram og kørte nu
        
        
          videre på lavere blus. Desuden anvendte nogle af de nye
        
        
          operatører på den danske Nordsøsokkel ikke danske vagt-
        
        
          skibe, men derimod billigere britiske - og senere også
        
        
          norske - fartøjer uden samme standard som de danske.
        
        
          Endelig medførte den ”omvendte oliekrise” med stærkt fal-
        
        
          dende internationale oliepriser i foråret 1986 en længere
        
        
          afmatning af hele det internationale offshore-marked,
        
        
          som øgede den generelle konkurrence om de relativt få
        
        
          udbudte jobs. Flere af ESVAGTs og Svitzers vagtskibe blev
        
        
          lagt op i Dokhavnen, og besætningerne afskediget.
        
        
          Trods afmatningen opstod der i disse år en ny type opgaver,
        
        
          som ikke kunne klares med de normale vagtskibe. Hos
        
        
          DUC havde man oplevet et par episoder, hvor forbisejlende
        
        
          fartøjer havde mistet manøvreevnen og var drevet i ret-
        
        
          ning af konsortiets offshore-installationer på Nordsøen. Af
        
        
          sikkerhedsmæssige årsager udbød DUC derfor kontrakt
        
        
          til et vagtskib med stor trækkraft, som kunne indsættes,
        
        
          såfremt tilsvarende tilfælde skulle opstå. ESVAGT gik på
        
        
          jagt efter et egnet fartøj, og det fandt man i Norge, hvor
        
        
          det for en million dollars lykkedes at erhverve et supply-
        
        
          fartøj med en trækkraft på godt 7.000 hk. Et sådant fartøj
        
        
          var velegnet til transport af gods mellem felterne, men efter
        
        
          en større ombygning kunne det også løse mange andre
        
        
          opgaver. Foruden udvidet styrehus og maskineri blev skibet
        
        
          således forsynet med SAVE-udstyr (Secure Abandoned
        
        
          Vessel Equipment), dykkerudstyr i containermoduler,
        
        
          back-up systemer til dykkertjenesten og diverse grej til
        
        
          oliespildsberedskab. I alt kom skibet, der fik navnet
        
        
          
            Esvagt
          
        
        
          
            Omega
          
        
        
          , til at stå ESVAGT i godt en snes millioner kr., da
        
        
          det blev afleveret i sommeren 1988, men til gengæld fik
        
        
          ESVAGT kontrakten med DUC.
        
        
          
            Fra fællesoperation til fælleseje
          
        
        
          I løbet af 1980’erne var ESVAGTs samlede personale
        
        
          vokset til i alt 40, hvoraf fem drev den landværts del af
        
        
          organisationen. ESVAGTs søværts organisation talte 35
        
        
          mand til bemanding af flåden, som ved erhvervelsen af
        
        
          
            Esvagt Omega
          
        
        
          en kort overgang i 1988 nåede op på fem
        
        
          fartøjer. Sidst på året gik
        
        
          
            Esvagt Alpha
          
        
        
          imidlertid tabt ved
        
        
          et forlis. Forliset, der er det eneste i ESVAGTs historie,
        
        
          skete heldigvis uden personskade takket være en snarrådig
        
        
          skipper og en rutineret besætning.
        
        
          Uanset ”fællesoperationen” var ESVAGT og Svitzer
        
        
          fortsat to selvstændige selskaber og dermed også konkur-
        
        
          renter om de ledige kontrakter. I længden var ordningen
        
        
          ikke hensigtsmæssig, og i slutningen af 1980’erne indledte
        
        
          ESVAGT og Svitzer derfor forhandlinger om den fremtidige
        
        
          samarbejdsstruktur. Resultatet blev, at ESVAGT med virk-
        
        
          ning fra 1. januar 1991 overtog Svitzers fire vagtskibe, der
        
        
          nu fik et ”Esvagt” foran deres oprindelige Svitzer-navne. Til
        
        
          gengæld erhvervede Svitzer 50% af aktierne i ESVAGT.
        
        
          Ved overtagelsen af Svitzers fartøjer blev både flåde
        
        
          og bemanding fordoblet. Det samme gjorde afdelingen på
        
        
          land, som i 1991 bl.a. blev udvidet med en teknisk chef og
        
        
          en skibsinspektør. I 1993 føjedes desuden en kvalitets- og
        
        
          sikkerhedschef til ESVAGTs landbaserede stab, som hermed
        
        
          omfattede godt en halv snes personer. På dette tidspunkt var
        
        
          antallet af besætningsmedlemmer om bord på ESVAGT-
        
        
          flåden imidlertid steget til knap 120 mand. Allerede i 1991
        
        
          blev ESVAGTs flåde udvidet med yderligere to vagtskibe,
        
        
          
            Esvagt Charlie
          
        
        
          og
        
        
          
            Esvagt Delta
          
        
        
          , som begge var tidligere
        
        
          trawlere ombygget på Aabenraa Værft.
        
        
          Fra 1991-97 bestod ESVAGTs flåde ud over
        
        
          
            Esvagt Dana
          
        
        
          og
        
        
          
            Esvagt Omega
          
        
        
          således af otte vagtskibe, der alle var
        
        
          relativt små. Efterhånden som supply-fartøjerne blev stadig
        
        
          større, begyndte der imidlertid at opstå et hul i markedet, som
        
        
          kaldte på fartøjer i stil med
        
        
          
            Esvagt Omega
          
        
        
          . Hvis man skulle
        
        
          kunne byde ind med egnet tonnage, måtte der altså bygges
        
        
          nyt, hvilket selvsagt betød ganske betydelige investeringer.
        
        
          Svitzer var villig til at foretage sådanne investeringer,
        
        
          men ønskede til gengæld at erhverve aktiemajoriteten i
        
        
          ESVAGT. Fra 1998 har 75% af aktierne i ESVAGT været
        
        
          ejet af Svitzer.
        
        
          Ændringerne blev indledning til en ekspansion, som
        
        
          frem til ESVAGTs 25-års jubilæum i 2006 både medførte
        
        
          en betydelig forøgelse af flåden fra 10 til 20 skibe og bragte
        
        
          selskabet ind på nye markeder.
        
        
          47