Page 43 - Sjæklen2006

43
Esvagt - en offshore-virksomhed i Esbjerg
Af Morten Hahn-Pedersen og Mette Guldberg
I 2006 fejrede ESVAGT - Esbjerg Vagtskibsselskab A/S - 25
års jubilæum. Selskabets ledelse anmodede i den anledning
Fiskeri- og Søfartsmuseet om at udarbejde en beskrivelse af
ESVAGTs historie, udvikling og virkeområder siden starten
i 1981. Opgaven blev løst af nærværende artikels forfattere
og i maj 2006 publiceret i et jubilæumsskrift, som blev
distribueret til ESVAGTs ansatte og forretningsforbindel-
ser. I nærværende artikel, der er en let bearbejdet udgave
af jubilæumsskriftet, opridses hovedlinjerne i ESVAGTs
historie.
Indledning
Esbjerg Vagtskibsselskab A/S blev stiftet den 14. maj
1981. ESVAGT - som selskabet i daglig tale kom til at
hedde - var Danmarks første vagtskibsselskab og dermed
en nyskabelse i dansk erhvervsliv. Formålet med det nye
selskab var at tilbyde vagtskibsberedskab og alle hertil
knyttede tjenesteydelser i forbindelse med Nordsøens
offshore-operationer. Ambitionerne bag selskabet var høje -
man ville ganske enkelt være bedst på markedet, levere
kunderne den bedst mulige service og samtidig være en
attraktiv arbejdsplads med optimalt fokus på hver enkelt
medarbejders helbred og sikkerhed.
ESVAGTs stiftere var Ole Andersen, Kent Kirk og
Henning G. Kruse, der alle havde en maritim baggrund
som henholdsvis fiskeskippere og navigatør. Ole Andersen
var fortsat aktiv fiskeskipper, mens Kent Kirk var formand
for Esbjerg Fiskeriforening og dertil EU-parlamentariker.
Henning G. Kruse havde efter nogle år som styrmand hos
A.P. Møller fungeret som leder af DUC’s base i Esbjerg,
men var nu ejer af Esbjerg Oilfield Services A/S, som han
havde grundlagt i 1980.1
Siden A.P. Møller og partnerne i DUC i 1966 havde gjort
det første fund af kulbrinter i den danske del af Nordsøen,
havde Esbjerg været base for konsortiets luftbårne og
søgående transporter af mandskab, materiel og forsyninger
til Nordsø-felterne. Trods opbygning og senere udvidelse af
Dan-feltet op gennem1970’erne var offshore-sektoren længe
blot et lidt eksotisk islæt i Esbjergs profil. I årene omkring
1980 begyndte tingene imidlertid at tage fart. På basis af
erfaringerne med Dan-feltets tætte kridtreservoirer fik DUC
mod på nye udfordringer og lancerede en række projekter,
som i årene 1981-86 førte til etablering af yderligere fire
olie- og gasfelter - Gorm, Skjold, Tyra og Rolf - i den
danske del af Nordsøen. Samtidig åbnede en aftale mellem
A.P. Møller og den danske stat i 1981 mulighed for, at andre
konsortier end DUC kunne få adgang til efterforskning og
indvinding af olie og gas fra dansk Nordsø-sokkel.2
Udviklingen på Nordsøen medførte et regulært olieboom
i Esbjerg. Både på havnen og i lufthavnen gennemførtes
udbygninger med henblik på offshore-sektorens behov, og
en række store udenlandske og danske selskaber etablerede
afdelinger i Esbjerg for at få del i oliepengene. Allerede
eksisterende Esbjerg-firmaer kom ind som leverandører
til operatørerne på Nordsøen, og endelig så man - som
tilfældet var med ESVAGT - etablering af en række nye,
lokale selskaber med særligt fokus på offshore-sektorens
muligheder.
Mulighederne var mange og tiden præget af optimisme.
Optimisme og risikovilje alene gjorde det dog ikke, og