Page 34 - Sjæklen2006

Grimsby oktober - november 1880
Den 26. oktober 1880 begyndte Sleipner sin rejse til
Danmark. Skibet nåede dog kun lige ud af Humber floden,
da vinden kom frisk på land fra øst. Kaptajnen besluttede
derfor at returnere og ankre op på reden ved Grimsby. Det
skulle vise sig at være en klog beslutning. Pålandsvinden
slog om i en rasende orkan, der 28. og 29. oktober hærgede
over Nordsøen. I hundredevis af skibe gik på den britiske
kyst og forliste, og mange vrag drev rundt i Nordsøen12.
Kaptajn Møller skrev hjem til rederen i København,
at der ikke var nogen grund at nære frygt for Sleipner.
Skibet var blevet liggende i afventning af favorabel vind til
rejsen mod København. I begyndelsen af november blev de
søfarende advaret om, at endnu en orkan var på vej. Møller
fulgte derfor de øvrige sejlskibe, der søgte sikkerhed bag
dokportene i Grimsby.
Siden skrev ”en dansk skibsfører”, at Sleipner på rejsen
til Grimsby havde måttet pumpe flere gange hver eneste
dag, og at der måtte pumpes selv under udlosning i havn.
Skibet blev ikke taget i dok, og intet blev foretaget for at
finde årsagen til det meget vand. Efter at kullene var kommet
indenbords, lækkede Sleipner om muligt endnu mere, og
den anonyme kaptajn, der ofte kom om bord, fandt altid
pumperne gående, både formiddag, middag og aften. Det
var så slemt, at kaptajn Møller havde udtrykt frygt for, at de
britiske myndigheder skulle skride ind og undersøge sagen.
Bestandig var besætningsmedlemmer i arbejde med at spule
dæk for at det skulle se ud, som om der kun pumpedes for at
rengøre skibet. Såfremt Sleipner ikke var læns om aftenen,
blev der - ligeledes for ikke at vække opsigt - pumpet ved
midnat. Den danske skibsfører havde passeret Sleipner om
dagen og hørt folk, der observerede pumpningen, ytre, at
der var en af Plimsolls ligkister.
Fredag den 5. november 1880 om morgenen blev der
som vanligt purret ud, men ved frokosttid kom mandskabet
og sagde, at de ikke ville gå til søs med skibet, da det havde
begyndt at lække mere, og de ikke kunne udholde at pumpe på
rejsen hjem, hvorfor de bad om tilladelse til at gå til konsulen
for at tale om sagen. Kaptajn Møller rejste selv til Hull for at
mødes med afladeren og rederens agent på pladsen. Lørdagen
kom afladeren ombord og talte med mandskabet. Det blev da
aftalt, at mandskabet ville fortsætte rejsen med skibet, når der
blev forhyret tremand til hjælpmed pumpningen. Søndag blev
helligholdt, og der pumpedes læns morgen og aften. Blandt
tømmermandens ejendele blev siden fundet et dokument,
der lød: Jeg underskrevne Emil Møller, fører af barkskibet
Sleipner, erklærer herved at ville medtage tre extra mænd
til at sejle Sleipner fra Grimsby til København. Endskønt tre
extra mænd komme ombord, skulle hele besætningen have
deres fortjente hyre udbetalt i København uden den mindste
afkortning. Grimsby den 6. november 1880 H.E. Møller. Til
vitterlighed C. Engel og Chr. Sørensen .
Kaptajn Møller og hans mandskab nærede åbenbart
så stor mistillid til skibet og dets udstyr, at det med de
yderligere folk ombord var nødvendigt at anskaffe en ny
og større båd. Ifølge den anonyme skibsfører havde kaptajn
Møller udtalt, at ingen af de tre både ombord kunne sættes
på vandet. Der anskaffedes en båd, der ifølge beskrivelsen
med lethed kunne bjerge 25 mand, selv i meget høj søgang.
Mange andre mennesker havde ærinde på Sleipner,
mens skibet lå i Grimsby, men ingen reagerede hverken
på pumpning eller krav om ekstra mandskab. Den lokale
agent havde intet hørt om lækage, hverken under losning
eller lastning. Over for ham havde Møller først nævnt det
i forbindelse med en forespørgsel om, hvorvidt der skulle
betales nye havneafgifter, når skibet bragtes ind i dokken.
Skibet trak da ca. to cm vand, og det var ikke særlig
alvorligt. Efterfølgende erfarede han om mandskabets krav
om flere folk til pumpning. Agentens personlige indtryk af
Sleipner var, at det lignende et gammelt skib, men at det var
godt vedligeholdt - og at det ikke på nogen måde syntes at
være farligt at foretage en rejse med. En lokal tolder førte
opsyn med skibet fra den 23. til den 30. september, og han
bemærkede intet usædvanligt omkring pumpning. En anden
tolder havde blot noteret sig, at det var et gammelt skib.
Mandag den 8. november 1880 var kaptajnen i land
og fik rekvireret tre mand, der skulle møde ombord næste
dag. Tirsdag kom de tre mand ombord klokken 16, og ved
lænspumpning onsdag aften var skibet omtrent tæt. Torsdag
og fredag var der læns ved pumpen.
34