Page 27 - Sjæklen2006

27
Barkskibet Sleipner
Fra ”Down Easter” til ”Plimsoller”
Af Holger Munchaus Petersen
I 1874 vedtog man i Storbritannien Samuel Plimsoll’s be-
rømte Shipping Survey Bill - loven om skibstilsyn. Først i
1892 gennemførtes i Danmark en tilsvarende lovgivning
om usødygtige skibe. Sejlads med sådanne fartøjer var
ingenlunde noget ukendt fænomen i datidens danske han-
delsflåde. I denne artikel berettes om barkskibet ”Sleipner”,
der som følge af dårlig økonomi og manglende vedligehold
gennemgik en langsom, men sikker forvandling fra ”Down
Easter” til ”Plimsoller” og endte sin sidste fatale rejse på
revlerne ud for Klitmøller den 19. november 1880.
Indledning
Den tremastede bark Sleipner var et af flere danske sejlskibe
med en fortid i USA. Sleipner blev i 1853 søsat fra James
M. Hoods skibsværft i Sommerset i Massachusetts. Skibet,
der den gang bar det besynderlige navn Mischief 1, omtaltes
som det fartøj, der var bygget med de hidtil skarpeste linier.
Skibet var bygget til et partrederi mellem W.H. Merrill og
skibets senere fører kaptajn Martin Townsend med hjemsted
i New York. Efter færdiggørelse blev det overtaget af det
amerikanske firma Ogden & Hayne's ”Celestial Line”.
I New York blev der til skibets første rejse taget
guldgraverudstyr om bord til Californien, og på rejsen
passeredes Kap Horn i de lokale vintermåneder, hvor skibet
fik havari og måtte søge nødhavn i Valpariso. Reparationen
varede godt fem uger, hvorefter Mischief ankom til San
Francisco 9. november 1853, 172 dage efter afgangen fra
New York, heraf 133 døgn under sejlads. Ved ankomsten
udtalte californiske skibssagkyndige, at skibets rigning var
alt for stor.
Efter udlosning blev skibet i december 1853 solgt for
$ 22.000 til Charles B. Polhemus i San Francisco. Første
rejse for denne reder var til Kina efter te til NewYork. Turen
fra Foochow til New York tog 115 døgn og endte den 7.
januar 1855. Den største udsejlede distance på et døgn var
291 miles. Åbenbart levede Mischief ikke op til ejerens
forventninger, for skibet solgtes i marts 1855 til firmaet
Meyer & Stücken i Bremen. I juni 1855 skiftede skibet
ejer, idet Bremer-firmaet Rossingk & Mummy overtog
fartøjet, hvis navn nu blev ændret til Felix (lykkelig). Som
vanligt måtte skibets fører tage økonomisk medansvar for
sin arbejdsplads, og skibets kaptajner ejede på skift 1/3
af skibet. Bremer-ejerskabet endte i Hong Kong i januar
1862, da kaptajn Wintzer afleverede skibets papirer til den
bremiske konsul, og 12. juni 1862 blev skibet udslettet af
Bremens skibsregister2.
Dansk ejendom
Waterschouten i København registrerede 28. juli 1862, at
Kaptajn C.N. Hansen havde hyret tretten danske søfolk til
barkskibet Felix med hjemsted i København. Mandskabet
skulle holde sig parat til med to timers varsel at møde
med deres tøj på Københavns Toldbod. Derfra skulle de
rejse som passagerer til London, for straks ved ankomsten
at tiltræde tjeneste ombord på skibet, der var bestemt til
Ostindien og videre. Ved adkomstdokument dateret 13.
august 1862 fremgik, at skibets ejer var A. N. Hansen &
Co. i København, der for £ 2.525 - svarende til 11.500 rdl.
havde købt skibet, og derfor måtte betale indførselstold på
451 rdl. 83 sk. Felix indgik i den nye ejers flåde af sejlskibe,