fra 1878 helt uden forsikring, mens skibets laster normalt
        
        
          var forsikret af ladningsejerne.
        
        
          7
        
        
          
            Mål og dimensioner
          
        
        
          Ifølge det midlertidige danske certifikat udstedt i London
        
        
          1862 var skibet på 209 kommercelæster, men efter en
        
        
          grundigmåling i København i december 1863 blev størrelsen
        
        
          opgjort til 190,5 kommercelæster. En beskrivelse udarbejdet
        
        
          efter lovene om skibsmåling og registrering af 1867 - efter
        
        
          hvilke regler
        
        
          
            Sleipner
          
        
        
          blev målt i København den 8. marts
        
        
          1872 - gav følgende oplysninger om fartøjet: et dæk, tre
        
        
          master, hækbygget med rundt spejl. Skarp bov, hvor der
        
        
          som udsmykning var ”skæg” med dragehoved. Skibet var
        
        
          bygget af eg og fyr. Indvendige mål var: længde 130,8 fod
        
        
          (41,07 m), bredde 25,7 fod (8,06 m) og dybde i lastrummet
        
        
          15,6 fod (4,89 m). Af faciliteter fandtes folkerum beregnet
        
        
          til tretten mand, styrmandskammer, messe, kabys og Water
        
        
          Closet. Disse ting var placeret i halvdæk med ruf agterude
        
        
          og i et ruf forude. Tonnagen under dæk var 341,12 tons, og
        
        
          bruttotonnagen udgjorde 379,77. Lastekapacitet og skibets
        
        
          dødvægt var ikke noget officielt mål, men de mål der var
        
        
          behov for ved forhandling om fragt. Kapaciteten til trælast
        
        
          var 153 standard, og lastevnen var 485 tons
        
        
          8
        
        
          .
        
        
          
            Mandskab
          
        
        
          I juni 1864 forhyredes i København tretten mand, der -
        
        
          tillige med skibets fører C. Bentzen - alle var danske. Det
        
        
          var en særlig betingelse, at mandskabet frasagde sig ret til
        
        
          brændevin og øl for i stedet at tage til takke med kaffe og
        
        
          te på skibets forestående rejse til Vladivostock og tilbage til
        
        
          Nordeuropa.
        
        
          I april 1869 blev der forhyret elleve mand til årets fart,
        
        
          der fandt sted under kommando af kaptajn L. Schiønmann.
        
        
          Fordelingen var første-, anden- og tredjestyrmand, en kom-
        
        
          bineret kok og steward, tømrer, tre matroser, to letmatroser
        
        
          og en dreng. Det var to mand færre end tidligere. I
        
        
          1870 bestod dæksmandskabet af tømrer, to matroser, to
        
        
          letmatroser og tre ungmænd samt den kombinerede kok/
        
        
          steward. Der var sparet på navigatørerne, idet der ikke mere
        
        
          var en tredjestyrmand. Besætningen var også blevet mere
        
        
          international, idet der var to svenskere og en polak med om
        
        
          bord.
        
        
          I 1871 bestod mandskabet af to styrmænd, den kom-
        
        
          binerede kok og steward, tømrer, tre matroser, to letmatroser
        
        
          og to ungmænd. Besætningen var altså endnu en gang blevet
        
        
          reduceret - denne gangmed en ungmand - og sproget var også
        
        
          blevet lidt mere internationalt, idet der udover danskerne var
        
        
          en svensker, en polak og to tyskere om bord
        
        
          9
        
        
          .
        
        
          Mandskabet havde pligt til at medvirke ved skibets
        
        
          losning og lastning. Der var ikke fastsat nogen længste
        
        
          arbejdstid - her regnedes med hidtidig sædvane, skik og
        
        
          brug.
        
        
          
            Lastning af havre i Archangelsk og mytteri
          
        
        
          
            Sleipner
          
        
        
          var i hvert fald tre gange i Archangelsk ved
        
        
          Hvidehavet. Hver gang ankom skibet i ballast for at hente
        
        
          ladninger af havre suppleret med trælast på dækket. I
        
        
          Archangelsk fik mandskabet at mærke, at der ikke fandtes
        
        
          nogen fast arbejdstid - selv om der var en formodning om, at
        
        
          arbejdsdagen ”kun” måtte vare 12 timer fra 06 til 18.
        
        
          Ved ankomsten blev både og joller sat på vandet, dækket
        
        
          blev gjort klart og lugerne åbnet. Skiftevis blev der så
        
        
          losset ballast og indtaget havre. Udover skibets besætning
        
        
          blev der til lastningen fra land antaget folk til at trampe
        
        
          på ladningen, så der kunne lastes mere. Med passende
        
        
          mellemrum udlagdes måtter, hvorpå et antal på mellem 10
        
        
          og 51 personer trampede rundt samtidig med, at skibets eget
        
        
          mandskab fordelte havren i skibet. Lastningen af de godt
        
        
          100 tons havre var et slidsomt og langsommeligt arbejde,
        
        
          og det samme var det efterfølgende arbejde med trælasten
        
        
          på dækket. Under skibets ophold på pladsen nægtede
        
        
          mandskabet en aften at arbejde efter klokken 18. Næste dag
        
        
          mødte man normalt til arbejdet klokken 6 om morgenen, og
        
        
          videre blev der ikke foretaget i denne anledning.
        
        
          I 1871 lå
        
        
          
            Sleipner
          
        
        
          i Archangelsk fra 19. juli til 27.
        
        
          august, før skibet den 28. august blev fortøjet til land med
        
        
          kæder og yderligere sikret ved udlægning af styrbords anker.
        
        
          En ”stilling” blev rigget op som fast forbindelse til land.
        
        
          Dagen derpå lossedes ballast med assistance af seks mand
        
        
          fra land. Efter arbejdets ophør spuledes dæk, pumpen blev
        
        
          31