21
meter lang pælebro ud til en dybde af syv fod (ca. 220
cm) ved lavvande. Broen, der i alt kom til at koste 16.756
rigsdaler, stod færdig den 5. juli 1852. For de involverede
blev færdiggørelsen af landingsbroen antagelig hilst med
både tilfredshed over det nåede mål og forventninger til
fremtiden
28
, men de skulle erfare, at fremtiden ikke altid
svarer til forhåbningerne derom.
Hele selskabets kapital var blevet brugt i forbindelse med
anlæggelsen af landingsbroen, og der var derfor ingen penge
at gøre godt med, da broen allerede den følgende vinter blev
beskadiget af isdrift. Det førte til en krise i broselskabet, hvor
komitéen - herunder også Espen Matthisen - gik af og en ny
bestyrelse indsat ved en generalforsamling i august 1853.
Det lykkedes at rejse kapital til de nødvendige reparationer,
men det løste ikke selskabets egentlige problem. Efter
ophøret af Treårskrigen var Tønningen i Holsten igen blevet
åbnet for den danske eksport og viste sig som en særdeles
skarp konkurrent, der på udførselssiden overgik Hjerting
i betydning. Det skulle vise sig, at udførslen af kreaturer
fra Hjerting faktisk var toppet allerede i 1850-51 med
godt tusinde stude om året. Herefter faldt niveauet og lå
fra 1856 på kun ca. 300 kreaturer på årsbasis. Det betød
pengemangel for broselskabet, hvis fallit dog blev afværget
af, at et stigende antal sejlskibe benyttede broen - og at
Staten pumpede penge i foretagendet. Forhåbningerne
svandt, og da isskruninger i januar 1862 på ny anrettede
store beskadigelser på broen blev sagen opgivet, tømmeret
taget op og bortsolgt på auktion.
Et par år senere fik det danske nederlag i 1864-krigen og
tabet af Slesvig-Holsten debatten om en dansk vestkysthavn
til at blusse op igen. Argumenterne mindede meget om dem,
der under Treårskrigen havde fået regeringen til at interessere
sig for Hjerting, men denne gang var der ikke mange, som
pegede på Hjerting som anlægssted for en sådan havn. De
praktiske problemer omkring anlægsbroen blev husket, og
hertil kom, at sagkyndige påviste, at en sydligere placering
ved Esbjerg på grund af strøm- og dybdeforhold ville
være billigere. Med beslutningen om anlægget af Esbjerg
Havn i 1868 og den efterfølgende flytning i 1870’erne
af de søfartsrelaterede aktiviteter til den ny havn en lille
halv snes kilometer mod syd var Hjertings betydning som
vestkysthavn endegyldigt forbi.
Dampskibet “Jylland” var et af de skibe som sejlede mellem Hjerting og England, Illustrated London News 1851.
1...,11,12,13,14,15,16,17,18,19,20 22,23,24,25,26,27,28,29,30,31,...204