20
fik anlagt en landingsbro, som tillod direkte indladning.
Tanken udløste en længere debat, mens udskibningerne blev
fortsat på de hidtidige vilkår. Udbruddet af Treårskrigen i
1848 gjorde imidlertid den danske regering interesseret
i dampskibsforbindelsen fra Hjerting, som nu blev an-
set for vigtig, fordi de vestvendte havne i Slesvig og
Holsten på grund af krigen ikke kunne benyttes af danske
interessenter. Opretholdelsen af en dampskibsforbindel-
se blev nu en statslig forpligtelse, som C.M. Poulsen -
hidtidig fabrikskontrollør i hertugdømmerne - blev sat til
at varetage. Forsyningskravene til de danske styrker gjorde
dog udførslen i krigsårene beskeden, men i 1851 kom ruten
fra Hjerting til Lowestoft for alvor i gang. Dampskibene
medførte ikke blot kreaturer og gods, men som noget nyt -
og i samtiden opsigtsvækkende - også passagerer, og ruten
blev straks fra starten en økonomisk succes.
Vej- og havneforholdene var fortsat ikke forbedret, men
nu kom der gang i tingene. Mens det offentlige bekostede
anlæg af veje fra Kolding til Varde og videre til Hjerting
27
,
tog en række vestjyske aktører initiativ til etableringen
af en landingsbro. Blandt sidstnævnte initiativtagere var
konsul Espen Matthisen i Hjerting, som sammen med
herredsfoged C.M. Crone (Varde), købmand J. Jensen
(Varde), amtmand J.S. Schulin (Ringkøbing) og konsul C.H.
Husted (Ringkøbing) stod bag indkaldelsen til et offentligt
møde i Hjerting tirsdag den 29. april 1851 kl. 12.00 med
henblik på oprettelse af et selskab, som skulle anlægge
en landingsbro ved Hjerting. Indkaldelsen blev modtaget
med stor interesse og i alt 92 personer deltog i mødet, som
resulterede i nedsættelsen af en komité, der skulle varetage
sagens fremme, indhente projektforslag og indkalde til en
stiftende generalforsamling. Til denne komité valgtes et par
Varde-købmænd, herredsfoged Crone, C.M. Poulsen (som
varetog dampskibsforbindelsen fra Hjerting for Staten) og
endelig konsul Matthisen.
Allerede den 5. juni 1851 var tingene så langt frem-
me, at man kunne holde stiftende generalforsamling i
Landingsbro-Interessentskabet Hjerting
. Mange lokale
støttede initiativet med køb af en enkelt aktie eller to. Staten
blev dog selskabets største aktionær, fulgt af en række
dansk-engelske købmænd. Også lokale købmænd fra Varde
og Hjerting tegnede sig for flere aktier - bl.a. aftog Espen
Matthisen 10 aktier i selskabet.
Med kapital til rådighed gik komitéen i gang med det
videre arbejde og lod lige nord for Hjerting bygge en 250
Aktie i “Landingsbro-Interessentskabet Hjerting", dateret 5. juli
1853. Blandt underskriverne ses E. Matthisens signatur i øverste
række til højre.
1...,10,11,12,13,14,15,16,17,18,19 21,22,23,24,25,26,27,28,29,30,...204