Page 18 - Sjæklen2006

18
været drevet sideløbende - også flere end folketællingerne
umiddelbart giver indtryk af, idet Matthisen ifølge Mossins
og Grüners skibslister (hhv. 1845 og 1852-56) f.eks. fortsat
var skibsreder, selv om denne titel ikke fremgår af de
samtidige folketællinger. Hertil kommer yderligere et hidtil
unævnt forretningsområde, nemlig trælasthandel, hvor
Matthisen var leveringsdygtig i et stort udvalg af norsk og
svensk tømmer20 - og måske var det netop trælasthandelen
og kontakterne i denne sammenhæng, der havde skaffet ham
posten som norsk og svensk konsul. Selv om tjenestefolk
måske i nogen grad var nødvendige for visse af Matthisens
aktiviteter, indikerer folketællingernes opgivelser af deres
antal i husstanden, at Matthisen drev sine forretninger med
en vis økonomisk succes, som tillod ham at holde en rimelig
stor flok tjenestefolk.
Det billede af Espen Matthisen, der kan uddrages via
folketællingerne, bekræftes i de eneste samtidige omtaler
af ham, som det indtil nu er lykkedes at finde. Omtalerne
findes i nogle breve, som N.L. Feilberg - præst i Alslev-
Hostrup 1834-38 - og frue i disse år sendte til deres
familie i København. Her beskrives Matthisen som en
meget velhavende og veltænkende Mand med Forstand og
Indsigter og god Villie21.
Det var vel en sådan kombination af formue og god
vilje, som Espen Matthisen sammen med sin hustru Ane
Helene i 1849 demonstrerede gennem stiftelsen af Frihavn.
Ægteparret, der nu var henholdsvis 64 og 57 år gamle, var
efter alt at dømme barnløse22, og det kan have spillet ind
på deres ønske om både at gøre samfundsgavn og samtidig
sætte minde over egne personer. Frihavn bestod ikke blot
af opførelsen af den bygning, som endnu i dag findes på
Gl. Guldagervej i Hjerting, idet der med bygningen også
fulgte et legat med en samlet kapital på knap en snes tusinde
rigsdaler - en efter datidens forhold anselig sum. Frihavns
bygning skulle stilles til rådighed som fribolig for gamle
værdige og trængende sømænd eller disses enker, og renterne
af cirka en femtedel af legatets kapital skulle efter fundatsen
gå til understøttelse af disse personer samt vedligehold af
bygningen. Herudover var der afsat et næsten tilsvarende
beløb, hvis renter skulle gå til understøttelse af fire af Byens
indfødte Piger, som ere svagelige, og ingen Udsigt have til
bedre fremtidig Forsørgelse, samt ere 40 Aar gamle og have
ført et anstændigt Levned. Renterne af den resterende del
af kapitalen skulle anvendes til dels drift af en privatskole i
Annonce i Ribe Stifts-Tidende for Espen Matthisens trælasthandel,
udateret.
På “Frihavn”s facade kan man via denne inskription endnu læse
om bygningens tilblivelseshistorie.