Page 12 - Sjæklen2006

Som navnet antyder, er et skibsportræt ikke blot et billede

af et skib, men derimod et portræt af et bestemt, navngivet

fartøj, hvor hovedvægten er lagt på at præsentere skibet

så nøjagtigt som muligt. Dette er dog ikke ensbetydende

med, at man altid skal tage alting for pålydende. Søkyndige

vil undertiden undre sig over skibsportrætternes forhold

mellem sejlføring og vejrlig, ligesom flagføringen til

tider kan overgå virkeligheden til søs. Skibsportrætterne

kan ikke sige sig ganske fri for en vis praleeffekt; skibet

skulle tage sig ud, og flagene fortalte en historie om f.eks.

skibets navn, nationalitet og ejerforhold. Kendetegnende for

skibsportrættet er imidlertid også, at det under billedfeltet

som regel er forsynet med en tekst, der som minimum

angiver skibets navn og hjemsted. Teksten kan også angive

årsagen til billedets tilblivelse - et nybygget eller nyindkøbt

fartøj eller måske en ny skipper om bord - og ikke sjældent

antyder teksten, hvem bestilleren har været. Hvor det

har kunnet kontrolleres via f.eks. skibsportrætmalerens

regnskaber, er angivelse af førerens navn som regel ensbety-

dende med, at det også er ham, der har bestilt billedet. På

samme vis indikerer påtegninger om skibets tilhørsforhold,

at skibets ejer eller reder har stået for bestillingen.

12

Skibsportrætter blev udført efter aftale mellem skibs-

portrætmaler og bestiller. Skibsportrætmaleren lavede diver-

se skitser af skibet i havn, hvor han noterede sig detaljer

i skrogform, udsmykning, rig og dæksarrangement, inden

han efterfølgende afbildede skibet i sin bedste positur og en

kulisse, som bestilleren kunne vælge inden for visse rammer.

Sammen med de ofte stiliserede bølger er kulissen som

regel det kendetegn, der - såfremt billedet ikke er signeret -

alligevel afslører, hvem kunstneren er. Hovedparten af

skibsportrætmalere havde nemlig deres helt egen måde

at male bølger på, og oftest var deres kulisseudbud hentet

blandt særlige landkendinger eller sømærker i nærheden af

den havn, hvor de havde deres virke. Den belgiske skibs-

portrætmaler A. Le Clerck fra Antwerpen brugte således

ofte fyrskibet

West Hinder

ud for Antwerpen som sætstykke

i sine skibsportrætter, mens man fra vore hjemlige bredde-

grader kan nævne Esbjergs kendte skibsportrætmaler Ejnar

S. Olsen, der hyppigt anvendte Esbjergs fyrskibe eller Blå-

vand Fyr som baggrund for skibene.

Snart sagt hver eneste havneby verden over havde sin eller

I de store internationale havne virkede en række professionelle

skibsportrætmalere. En af dem var A. Le Clerck i hvis umiskende-

lige streg og sætstykker barkentinen “Barsø” af Fanø her er gen-

givet. Akvarel/gouache, usigneret, udateret. Original på Fiskeri-

og Søfartsmuseet.

Reuben Chappell fra Goole i Storbritannien er mester for dette

portræt fra år 1900 af Fanøbarken “Embla”. Chappell menes i alt

at have udført omkring 12.000 skibsportrætter. Gouache, signeret,

dateret. Original på Fiskeri- og Søfartsmuseet.