fuld af beretninger om såvel heldige skibe som deciderede
        
        
          ulykkesfartøjer. Rene tilfældigheder kan have påvirket det
        
        
          enkelte fartøjs skæbne, men sikkert er det, at skibe altid har
        
        
          repræsenteret store værdier, og at et godt og stærktbygget
        
        
          fartøj for de søfarende ofte har betydet forskellen på liv eller
        
        
          død. Derfor kan det heller ikke undre, at skibet for søens
        
        
          folk blev et motiv med en stor indbygget symbolværdi.
        
        
          Afbildninger af skibe kendes langt tilbage i tiden, men det
        
        
          vi i dag betegner som skibsportrætter er en særlig genre, som
        
        
          opstod i denvestligeverdens søfartsnationer imidtenaf 1700-
        
        
          tallet. Genrens højdepunkt faldt sammen med sejlskibenes
        
        
          storhedstid i 1800-tallet og ebbede ud med tilkomsten af
        
        
          en ny tids søfart i 1900-tallet. Modsat marinemaleriet, hvis
        
        
          gengivelse af den maritime motivverden altid har været
        
        
          underlagt den til enhver tid gældende kunstopfattelse, har
        
        
          skibsportrættet gennem sin cirka 200 år lange levetid været
        
        
          en relativt stærkt traditionsbunden genre, hvis udøvere
        
        
          fulgte bestemte normer og regelsæt.
        
        
          11
        
        
          
            Jernbarken “Mary Jose” var hjemmehørende på Fanø fra 1895 til 1905. I 1895 blev det nyindkøbte Fanø-skib foreviget af den kendte
          
        
        
          
            engelske skibsportrætmaler, William Howard Yorke, der virkede i Liverpool. Olie på lærred, signeret, dateret. Original på Fiskeri- og
          
        
        
          
            Søfartsmuseet.