Page 19 - Sjæklen2006

19
Hjerting, dels støtte i form af rentefrie lån til unge Hjerting-
mænd under styrmandsuddannelse 23.
Som det fremgår af Frihavns fundats, lå søfarten i
høj grad Espen Matthisen på sinde. Det kan forekomme
naturligt, når man betænker, hvor stor en del af hans
aktiviteter, der var helt eller delvis forbundet med søfart,
men også Espen Matthisens umiddelbare omgivelser var
stærkt præget af det maritime. Hjerting omfattede på dette
tidspunkt godt 300 mennesker fordelt på i alt 51 husstande,
hvoraf husstandsoverhovedet i de 19 ernærede sig af søfart,
fiskeri eller tilknyttede aktiviteter. Hertil kom, at 14 af
Hjertings unge mænd var i koffardifart, mens yderligere seks
var indkaldt til orlogsflåden 24. Treårskrigen25 rasede, og det
satte sig også spor i Hjerting, men det lille samfund befandt
sig i disse år i mere end én forstand i en brydningstid, hvis
resultater konsulen aldrig selv skulle opleve, omend han var
med til at lægge grunden til deres komme.
Hjerting i en brydningstid
Det var åbningen af det store engelske marked i 1840’erne,
den samtidige introduktion af dampskibsruter fraVestjylland
til Storbritannien og eksportmæssige konsekvenser af Tre-
årskrigen, der i forening igangsatte den forandringsproces,
som til slut skulle gøre en ende på Hjertings søfart. Her har
man at gøre med begivenheder, som er fyldigt beskrevet i
såvel lokal- som maritimhistoriske værker 26, og det er derfor
oplagt at anvende denne litteratur som baggrund for en kort
opridsning af forløbet, hvori også konsul Espen Matthisen
spillede en rolle.
Som tidligere nævnt bød åbningen af det engelskemarked
i 1840’erne på en række muligheder for dansk søfart, som
f.eks. blev udnyttet af Fanøs ekspanderende sejlskibsflåde,
og som også Matthisen kan have anvendt i disponeringen af
sine fartøjer. Det var dog ikke kun sejlskibsrederne, som så
de nye muligheder. Ophævelsen af den engelske kvægtold i
1842 satte hurtigt gang i planer omdirekte dampskibseksport
af kreaturer fra Vestjylland til Storbritannien. Baggrunden
var den århundredgamle studedrift fra de vestjyske gårde til
kvægmarkedet i Altona, hvor studene bogstavlig talt tabte
både vægt og værdi på vejen. Hvis der blev etableret direkte
dampskibsruter til eksport af kreaturer til England, kunne
man både få adgang til et potentielt stort marked, undgå de
bekostelige vægttab ved studedrifterne og selv stryge den
mellemhandleravance, som hidtil var lagt i Altona. Det var
det enkle ræsonnement bag det initiativ, sommed dampskibet
Rattler i oktober 1847 bragte en ny tid til Hjerting.
Det skulle dog vise sig, at håndteringen af dampskibe
ved Hjerting ingenlunde var fri for problemer. For det første
var den landværts adgang til Hjerting præget af elendige
veje, og for det andet var havneforholdene ikke egnet
til dampskibe. Grundet sin dybgang måtte Rattler ligge
opankret på relativt dybt vand og indladningen af kreaturer
og gods foregå via lokale fiskerbåde. Processen var både
dyr og langsommelig, men tingene kunne bedres, hvis man
Hjerting set fra søsiden. Illustrated London News, 1851.