Page 22 - Sjæklen2006

22
Om konsul Matthisen ved sin død i 1856 havde anelse
om, hvor det bar hen, er uvist. Troligt har udviklingen
omkring landingsbroen skuffet ham, men med sit initiativ
havde han i virkeligheden selv været med til at vise vejen
mod den vestkysthavn, som blot en snes år senere gjorde en
ende på Hjertings søfart. I dag er Frihavn og portrættet af
Activ, som efter påskriften at dømme blev lavet til Matthisen
selv, nogle af de sidste spor af en tid, hvor den lille skipperby
ved Ho Bugt endnu var præget af forhåbninger om en lys
maritim fremtid.
Noter
1. Frode Holm-Petersen: Skibsportrætmalere , Odense
1967, p. 9ff, Hanne Poulsen: Danske skibsportrætmalere,
København 1985, p. 8ff og 123f. samt 127. Vedr. Le Clerck
henvises desuden til Morten Hahn-Pedersen (red.): North
Sea Lights, Esbjerg 2003, p. 47 og vedr. Ejnar S. Olsen til
Tage Sørensen: Esbjerg før 1925 i malerkunst og farver,
Esbjerg 1983, p. 145.
2. F. Holm-Petersen: op. cit., Odense 1967, p. 15f samt
Hanne Poulsen: op. cit., København 1985, p. 113, 125 og
127.
3. C.H. Mossin: Fortegnelse over de i Kongeriget Danmark
og Hertugdømmerne Slesvig og Holsten hjemmehørende
Fartøier af 10 Commerce-Læsters Drægtighed og derover,
Kbh. 1843 og samme værk, Kbh. 1845, Haldur R. Grüner:
Mercantil-Calender for det danske Monarchie, Kbh. 1852ff
samt Anders Monrad Møller: Jagt og skonnert. Studier i den
danske provinssøfart i tiden fra 1814 til 1864, Kbh. 1988,
p. 51ff.
4. Mossin: op.cit., 1843 og 1845, Grüner: op.cit., 1852.
Om Fanøs skibsbyggeri oplyses i en indberetning fra
1849, at der i Nordby var to mestre med femten svende, to
drenge og tretten daglejere og i Sønderho syv mestre med
halvtreds svende og nogle daglejere. Vedr. skibsbyggeriet
på Fanø kan henvises til f.eks. Morten Hahn-Pedersen:
Fanø i sejlskibstiden, Esbjerg 1989, p. 26 og Morten Hahn-
Pedersen: Fra viking til borebisse - 50 generationer ved
Vadehavet, Esbjerg 2001, p. 82.
5. Anders Monrad Møller: op. cit., 1988, p. 51.
6. Mossin: op. cit., 1843 og 1845 samt Grüner: op. cit.,
1852ff.
7. Mossin: op. cit., 1845 samt Grüner: op. cit., 1852ff. I
1854- og 1855-listerne opgives skibsførens navn dog som
J.M. Jensen, hvilket kan skyldes en aflæsningsfejl ved
transkriberingen af de håndskrevne lister.
8. Morten Hahn-Pedersen: op. cit., 2001, p.89ff.
9. I årene omkring 1850 lå Hjertings flåde konstant på
10 fartøjer med skonnert Activ på 25½ og to galeaser på
henholdsvis 22 og 18½ kommercelæster som de største
fartøjer. Fanø-flåden var derimod i vækst. I 1843 talte øens
flåde i alt 69 fartøjer med tilsammen 1.652 læster. Fanøs
største skib var skonnert Emil på 54 kommercelæster, men
ikke mindre end 26 Fanø-skibe var allerede dengang større
end det største Hjerting-skib. I 1854 rådede Fanø over dels
88 fartøjer på 10 læster eller derover (som opgjort i 1843),
dels yderligere 43mindre fartøjer - altså i alt 131 fartøjer med
en samlet drægtighed på 2.776½ læster. Fanøs største skib
var nu briggen Anna Jørgiane på 74½ kommercelæster, men
hertil rådede Fanø over yderligere 56 fartøjer - brigskibe,
skonnerter og galeaser - hvis størrelse overgik Activ af
Hjerting (Mossin: op. cit., 1843 og Grüner: op. cit., 1854). I
1871 omfattede Hjertings flåde fortsat kun 10 fartøjer med
106 registertons, men nu var Fanø-flåden vokset til hele 163
fartøjer med tilsammen 14.358 registertons (A. Schneider:
Danmarks Handelsflaade i Aaret 1871 , Kbh. 1871 - 1
registerton svarer ca. til ½ commercelæst). Mens Hjertings
søfart i det følgende tiår blev opslugt af aktiviteterne i
Esbjerg, fortsatte Fanø-flåden sin ekspansion og og nåede
omkring midten af 1890’erne sit højdepunkt, hvor øens
godt 120 fartøjer med en samlet tonnage på godt 45.000
registertons tonnagemæssigt var den suverænt største
flåde i den danske provins (herom se f.eks. Morten Hahn-
Pedersen: op. cit, 1989, p. 20ff, Morten Hahn-Pedersen:
Fanøs “jernalder” - portræt af en brydningstid, Sjæk’len
1991, Esbjerg 1992, p. 9-48 eller Morten Hahn-Pedersen:
op.cit, 2001, p. 69ff).
10. Grüner: op. cit, 1852-26.
11. Se f.eks. Mathilde Andersen, Niels Øllgaard Nielsen
& Willy R. Madsen (udg.): Hjerting By’s Historie, Esbjerg