Page 32 - Sjæklen2006

pejlet, og vagten sattes klokken 20. Næste dag var søndag,
så den holdtes hellig. Mandag morgen kl. 5 og kl. 5½ blev
mandskabet kaldt til arbejdet, men mødte ikke op på dækket.
Styrmanden måtte derfor tredje gang forud for at kalde
folkene til arbejde, men han var ikke velkommen, og matros
Christian Stærk påpegede sammen med tømmermanden,
at klokken endnu ikke var seks. Præcis klokken 6 mødte
mandskabet og begyndte omgående arbejdet med at losse
ballast - et arbejde der fortsatte til aften. Tirsdag var der
indtil middag seks mand fra land til at assistere med
ballasten, men herefter havde besætningen kun hjælp af tre
mand fra land. Vagten sattes ved arbejdets ophør klokken
20. Lastrummet var nu klargjort til at modtage den første
del af lasten fra to lægtere, der i dagens løb var kommet på
siden af skibet.
Onsdag blev mandskabet purret ud klokken 5 og om-
gående sat i arbejde med at losse ballast, mens der samtidig
blev lastet i for- og agterluge. Tre mand fra land hjalp til
med ballasten, ligesom der var tolv trampere i gang. Til at
”spire spanterne på skibet” benyttedes seks tømmermænd
fra land. Klokken 20 ”nattedes” (gjordes vådt) dæk, og
vagten blev sat.
Torsdag begyndte arbejdet klokken 5.30 med losning af
ballast samt indtagelse af havre, og arbejdet fortsatte hele
dagen. Fra land var der tre mand til losning af ballast, seks
tømmermænd og 40 trampere. Klokken 20 sattes vagten.
Fredag den 4. blev mandskabet sat i arbejde klokken 5.30,
og ved middagstid var den resterende del af ballasten losset.
Tre mand fra land hjalp med garnering i storlugen. Nede i
lasten trampede 45 mand rundt, og stadig var der også seks
tømmermænd i gang. Igen blev vagten først sat klokken 20.
Lørdag stod den atter på arbejde fra 5 morgen til 20 aften, og
også om søndagen blev besætningen purret klokken 5, men
efter spulingsarbejdet blev resten af dagen holdt hellig.
Fra mandag til fredag i den følgende uge purredes hver
morgen klokken 5. Mandskabet lastede havre, og rundt
i lastrummet trampede op til 50 mand, ligesom de seks
tømmermænd fortsat var i fuld gang. Skibets mandskab
blev holdt til ilden, idet de foruden lastning var i gang med
almindeligt skibsarbejde. Om lørdagen den 12. var der som
32
vanligt udpurring klokken 5. Denne dag var kun 10 trampere
i lastrummet, mens mandskabet var i sving med at sy sejl og
forrette andet nødvendigt skibsarbejde, indtil vagten blev
sat klokken 20. Letmatros F. Ishøy blev indskrevet i skibets
logbog, da han havde ”forsovet sin vagt”.
Søndag fik mandskabet lov til at sove helt til klokken 6,
men mødte alligevel ikke op, da der blev purret. Et kvarter
over seks kaldte styrmanden anden gang på folkene. Matros
Høier reagerede på styrmandens kalden med et udbrud om,
at han ville skide ham et stykke med hans tiltørning om
søndagen . Klokken 6.30 gik mandskabet så i gang med at
spule rent inden bords, og de fik herefter lov til at holde
resten af dagen fri.
Mandag morgen var den gal igen. Mandskabet reagerede
ikke på purringerne klokken 5 og 5.30. Først klokken 6
mødte mandskabet op på dækket, og om aftenen gik matros
Stærk og letmatros Ishøy i land uden tilladelse. Trods
stormende uvejr med regn blev der også tirsdag indtaget
havre, og mandskabet var på ny i arbejde fra klokken 5 til
20. Den følgende dag nægtede mandskabet igen at komme
på dækket førend klokken 6. Da de først havde nægtet, blev
de ikke sat i arbejde, da de kom. Da mandskabet senere
blev spurgt, om de ville gå i arbejde, nægtede de. Klokken
8.30 kom kaptajnen på dækket og varskoede styrmanden, at
Havnen i Archangelsk, udskibningspladsen i Hvidehavet for havre,
hør, træ og tjære. I året 1879 afsejlede 738 skibe fuldlastede fra
denne plads til vesteuropæiske havne og havne i Middelhavet.
Postkort, Svendborg og Omegns Museum.