Page 35 - Sjæklen2006

Vicekonsulen udtrykte siden, at der ikke fra nogen side
blev ytret tvivl om skibets sødygtighed - der var kun udtalt
ønske om tre mand mere til pumpning. Kaptajn Møller
havde heller ikke gjort indsigelse mod mandskabets direkte
kontakt med konsulen. Vicekonsulen havde personligt været
ombord og havde da fået oplyst, at skibet kun lækkede 1½
tomme vand i timen. En lækage af denne størrelse var ikke
ualmindelig for skibe, der sejlede på Østersøen. Lodsen,
der assisterede Sleipner fra Grimsby til det åbne hav,
bemærkede heller ikke noget usædvanligt omkring skibets
sødygtighed. I det hele var der ingen, der rejste spørgsmål
om skibets sødygtighed - kun blev det taget til efterretning,
at mandskabet havde forlangt en forøgelse af deres antal
med tre mand til at bistå med at pumpe vand ud af skibet på
den forestående rejse mod København.
Sidste rejse
Lørdag den 13. november 1880 kom lodsen ombord ved
højvande klokken 14, og Sleipner stævnede ud. Om aftenen
var der læns ved pumpen, kl. 21 slingrede skibet meget
i den høje sø. Søndag morgen var der læns ved pumpen.
Klokken 12 bemærkedes, at skibet atter begyndte at lække.
Mellem klokken 13 og 16 arbejdede skibet meget i den
urolige sø. Ved midnat pumpedes stadig læns. Mandag den
15. mellem midnat og klokken 4 om morgenen arbejdede
skibet meget i søen, og der holdtes fortsat læns ved pumpen.
Eftermiddagens melding var, at skibet slingrede meget, men
der holdtes læns. Skibet var stadig læns tirsdag middag. Det
samme var gældende på hundevagten (midnat til klokken 4
morgen) onsdag den 17. november.
Klokken 5 onsdag morgen slog vejret om i orkan med regn
35
Kaptajn Møller rejste selv til Hull for at mødes med afladeren og rederens agent på pladsen. Havnen i Hull har i 1880 taget sig nogenlunde ud
som vist på dette postkort fra Princess Dock. Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg.