Page 38 - Sjæklen2006

38
Aviserne svælgede i ulykken, og omtalerne fik rig næring,
da mange mere eller mindre sagkyndige med og uden navns
nævnelse offentligt gav udtryk for deres opfattelse af,
hvordan Klitmøllers redningsfolk burde have handlet for
at redde de fjorten mennesker. Den lokale redningsbestyrer
blev hængt ud for at være skyld i den skam og nedsættende
bedømmelse, der ramte hele Klitmøllers befolkning. Red-
ningsbestyreren stoppede dog først sit virke i 1885 efter
at have beklædt posten i 15 år. I den tid havde man ved
stationen reddet 40 skibbrudne ved hjælp af raketter, mens
30 var reddet med redningsbåd.
Redningsbåden, der blev omtalt som for tung, blev et år
efter ulykken udskiftet med en ny båd af lettere konstruktion.
Kongeparret udnyttede et besøg i Thisted sommeren 1882
til en udflugt med hest og vogn til Klitmøller. Selskabet
indtog frokost på kroen, hvorefter det begav sig til stranden,
hvor redningsstationens nye båd var klar til at gå ud.
Efter en lille tur blev båden kaldt tilbage til kysten, hvor
reservemandskabet bar majestæten ud gennem brændingen
og placerede ham i redningsbåden. Mandskabet fik af
majestæten en dusør til deling, og Redningsvæsenet fik ret
til at føre splitflag. Kongeparret fik forevist fællesgraven
for Sleipners besætning. Dronning Louise gav løfte om
at udføre en altertavle til kirken - løftet blev holdt, og
altertavlen indviet i juli 1883. Kongebesøg, altertavle
og splitflag kan ses som oprejsning til mandskabet ved
Klitmøller redningsstation for al den negative omtale, som
de havde modtaget i forbindelse med forliset.17
Københavns Criminal- og Politirets 4de Criminel-
kammer fik til opgave at undersøge, hvorvidt Peter de
Nully Brown havde overtrådt straffelovens §198 og §282.
Udenrigsministeriet materiale indgik i retssagen, hvor
endelig dom blev afsagt i februar 1883. Retten fandt ingen
grund til at tro, at Brown ved at lade det ikke-forsikrede
skib gå i fart skulle have tilsigtet at volde dets undergang,
og retten frifandt derfor Brown for anklagen efter §282.
§198 omhandlede tab af menneskeliv bevirket af, at skibet
bevisligt af ælde, slid og slet vedligeholdelse ikke burde være
sendt til søs. Der var tilvejebragt en ikke ringe formodning
om, at Brown som reder af egen erfaring, fra meddelelser fra
kaptajn Møller eller fra andre kendte skibets rette tilstand.
Formodningen var imidlertid ikke tilstrækkelig for retten til
at finde Brown skyldig i strafbar uagtsomhed. Brown blev
frifundet for tiltale, men skulle dog selv betale salær på 200
kr. til den befalede aktor, hvis sagførelse har været lovlig.
Blandt de mange avisindlæg i sagen var et fra ”en dansk
skibsfører”, der udtrykte ønske om, at den danske sømand
kom til at nyde lovens beskyttelse for fremtiden. Her hed
det bl.a.: skal der endnu flere lignende uhyggelige scener til,
før loven vil yde ham en smule sikkerhed på hans farefulde
levevej? Eller er den danske sømands stilling i samfundet
så lidet regnet, at der intet hensyn tages til hans liv? Der
findes beskyttelse for dyrene, kunne vi stakkels søfolk ikke
opnå samme rettigheder, ved at man lod gamle skibe efterse,
inden de sendes til søs, dybt ladede og lække?
Vel vedligeholdt minder højen og stenen på Klitmøller kirkegård
om en af de mange katastrofer som kystens beboere har måttet
overvære. Foto: Forfatteren.