Page 28 - Sjæklen2006

der hovedsageligt var beskæftiget med at hente ris i Burma
til firmaets egen rismølle i København.3
Året efter ankom Felix den 13. september 1863 for
første gang til København. Skibet kom fra Rangoon med en
ladning ris. Efter udlosning blev skibet i København, fordi
det var blevet sent på året, og opholdet blev forlænget til
sommeren1864 på grund af krigen mod Preussen. Den 27.
maj 1864 blev skibets navn ændret til Sleipner efter den
mytologiske ottebenede hest, som tilhørte Odin.
Juni 1864 kom Sleipner endelig af sted fra København
til St. Petersburg, hvor der blev indtaget stykgods bestemt
til den russiske kolonisering af området omkring Amur-
floden i Sibirien. Det var ikke en plads, hvor skibet kunne
få returladning. Efter udlosning sejledes derfor til Shanghai
med ankomst februar 1865. Derfra gik skibet - med anløb
undervejs af Hong Kong og Singapore for forsyninger -
videre til Rangoon, hvor der blev lastet ris til Singapore.
Efter en mellemrejse til Kina kom skibet atter til Burma
efter ris til Danmark, som - efter et forsinkende anløb af
Grimstad i Norge for udbedring af en havariskade - endelig
28
blev nået den 17. januar 1867. Vinteropholdet blev udnyttet
til vedligehold og klassifikation af skibet. Dette omfattende
eftersyn viste, at forlængelse af klassen i Bureau Veritas
ville kræve store omkostninger, og det ønskede rederiet ikke
at afholde. Så da årets sejlads kom i gang, gik Sleipners
rejser mellem Østersø og Nordsø. I juni 1867 kom skibet
til København med en ladning kul, og efter udlosning
blev skibet solgt på grund af stærkt trykkede konjukturer i
skibsfartsforholdene for sejlskibe. Køberen var et partrederi
mellem de to Dragør skibsførere Lauritz Schiønmann og
H.D. Præst samt den københavnske Grosserer P. Brown Jun.
& Co. Partrederne overtog skibet ved skøde af 28. august
1867.
Indtil 1875 bestred Lauritz Schiønmann opgaverne som
fører og korresponderende reder for skibet. Herefter blev
sidstnævnte post overtaget af skibsprovianteringsfirmaet
P. Brown jun. & Co, hvis eneejer var Peter de Nully
Brown, der i forbindelse med sin virksomhed jævnligt tog
anparter i skibe. Opgaven som korresponderende reder
bestod for Browns vedkommende af korrespondance og
regnskabsvæsen, proviantering og aftale om skibenes
destinationer med kaptajnerne, som alle selv var parthavere.
Sædvanligvis var det også Brown, der sluttede befragt-
ningskontrakter. Hans udbytte af forretningerne var til gavn
for provianteringsvirksomheden, og så fik han provision af
befragtningerne. Ansvar for forhyring af mandskab, repa-
ration og vedligehold af skibene var kaptajnernes.
Parterne i Sleipner handledes flere gang i årenes løb. Ved
starten af året 1880 ejede Peter de Nully Brown og kaptajn
Harald Emil Møller hver 3/12 parter, men i februar overtog
Brown 2/12 og i maj yderligere 3/12 fra et interessentskab
i Thisted. Brown overtog de ekstra 5/12, fordi de hidtidige
ejere ikke kunne eller ville betale deres andel i det underskud,
som skibets sejlads havde oparbejdet de forudgående år.
Den resterende 1/12 ejedes af en forhenværende landmand,
der ikke blandede sig i skibets affærer. Under indtryk af de
”slette konjukturer” havde Brown i begyndelsen af 1880
foreslået at sælge skibet, men kaptajn Møller holdt på, at
skibet skulle i fart, og så kunne diskussion om salg tages op
til efteråret.
Skibe var generelt en værdifuld genstand, så ved handel og om-
sætning blev der udstedt skøde, pantebreve o.s.v. Skibsregistrene
fra 1867 - 1893 indeholdt kun ejerforhold, efter 1893 blev skibs-
registrene også til Skøde- og panteprotokoller. Her skøde af 28.
august 1867, hvor 5/12 af ”Sleipner” bliver solgt af A.N. Hansen
& Co til skibsfører Laurtz Schönnemann. Handels- og Søfarts-
museet.