Page 33 - Sjæklen2006

han skulle kalde de fem toneangivende personer hen agter,
hvor de fem blev beordret til at underskrive logbogen med
beskrivelse af deres arbejdsvægring. Dette nægtede de, og
tre af dem forlod straks efter skibet uden tilladelse. Det
øvrige mandskab gik i arbejde klokken 10. Klokken 12.45
kom de tre ”landgængere” om bord, men forlod igen skibet
med det samme. De var ikke kommet om bord for at spise,
for de havde selv købt brød i land. De tre mand returnerede
til skibet om aftenen. Da de så atter ville gå i land, fortalte
styrmanden dem, at skibet var udklareret og rede til at afgå.
De tre mand spurgte, hvem de så skulle spørge om at gå i
land, og styrmanden svarede, at det var ham de skulle spørge,
men de tre mente ikke, at styrmanden kunne forholde dem
fra at gå i land, når de selv ville. Styrmandens reaktion på
denne udmelding var, at de først skulle slå ham ned førend
de kom over faldrebet . Her sluttede diskussionen åbenbart,
men stridighederne var ikke bilagt.
Torsdag morgen blev mandskabet igen kaldt til arbejdet
klokken 6. Mens den øvrige del af mandskabet blev sat til
forskelligt skibsarbejde, nægtede de tre rebeller atter at
møde frem. Klokken 9 om formiddagen blev de tre kaldt
agterud for at give forklaring. De erklærede, at de ikke var
blevet rigtigt behandlet, fordi de var blevet kaldt på dækket
førend klokken 6 og herudover havde arbejdet efter klokken
6 aften. Ud over dette forhold havde de ingen klager over
såvel behandlingsmåde som på kost og skib. Om fredagen
var alle på nær matros Stærk i arbejde, men også han gik ud
på eftermiddagen igen i gang.
Om formiddagen var Sleipner blevet taget på slæb af
en damper og trukket længere ud på reden. Mens skibet
lå opankret her, blev det mandag morgen opdaget, at en
letmatros og drengen var forsvundet med alt deres tøj.
Kaptajnen måtte i land for at skaffe erstatning for de to
rømningsmand, men han hyrede kun en enkelt mand. Den
resterende del af lasten blev nu indtaget ude på reden,
hvorefter skibet uden flere trakasserier sejlede af sted mod
Liverpool.
Hele den langvarige sag blev forelagt den stedlige
konsul, og matros Stærk måtte betale en bøde på 2 rdl. til
Bombebøssen i København.10
Sejlads
I den første del af Dragør-perioden, da skibet endnu var i
klasse, var Sleipner i vinteren 1870 og 1871 i Portugal efter
salt til Nordeuropa. Ellers gik skibets sejlads fraArchangelsk
i Hvidehavet til Storbritannien med havre og træ eller med
træ fra Østersøen til Storbritannien og Belgien, og kul fra
Storbritannien til en havn i Østersø-området.
Sleipners sejlads fulgte et nogenlunde fast skema.
Mellem november og januar blev skibet vinteroplagt i
København. I april blev der hyret besætning, og så gik det
af sted i ballast til en plads i Østersøen. Her tog man i løbet
af to til tre uger en trælast om bord til Storbritannien. Vel
ankommet til Storbritannien et par uger senere blev trælasten
i enkelte tilfælde skiftet ud med kul i ankomsthavnen,
hvor det samlede havneophold i så fald var ca. tre uger. I
de fleste tilfælde varede det imidlertid betydeligt længere,
inden Sleipner atter kunne sætte kursen mod Østersøen,
idet skibet ofte først måtte rundt til flere britiske havne.
Såfremt trælasten eksempelvis blev losset i London, kunne
man risikere at skulle til en anden havn for at hente kul. Det
betød, at skibet i London skulle forsynes med ballast, og
derpå sejle til en kulhavn, hvor ballasten skulle losses og
kullene lastes, inden skibet kunne sætte kurs mod Østersøen,
hvor losse- og lasteplads aldrig var på samme sted.
Normalt var der på en sæson to trælaster ud af Østersøen
og to kulladninger ind. På størsteparten af skibets rejser
gennem Øresund, blev der ankret op ved Dragør for at
indtage proviant og andre fornødenheder fra parthaver -
senere korresponderende reder - grosserer Peter de Nully
Brown11.
Helt i overensstemmelse med dette sejladsmønster
afgik Sleipner den 26. april 1880 i ballast fra København til
Riga. Herfra gik turen videre til London med ankomst den
16. juni. Den 3. august ankom skibet på returrejsen til den
finske havn Uleåborg, hvorfra der var afgang til Grimsby
den 18. august. I Grimsby blev der taget kul ombord bestemt
til København. Den 18. oktober 1880 var kullasten vel om
bord, og Sleipner var udklareret og sejlklar. Der skulle dog
gå endnu en tid, inden skibet kunne tage af sted på det, der
skulle vise sig at blive Sleipners sidste rejse.
33