Page 115 - Sjæklen2006
Basic HTML Version
115
Nudansk ordbog
med etymologi 2001, alle Politikens
Forlag.
39.
Museumsloven, lov nr. 291, 1984, §2.
40.
Torben Witt: Kulturarv - hvad taler vi om?
Nordisk
Museologi
1998, 17-24.
41.
Lene Floris og Annette Vasström:
På museum - mellem
oplevelse og oplysning.
Roskilde Universitetsforlag 1999, s.
376
42.
43.
Johannes V. Jensen: Hvor smiler fager den danske kyst.
Skrevet ved et besøg af dansk-amerikanere på Kalø juli 1925,
senest gengivet i Højskolesangbogen, 18. udgave 2006. Det
var i øvrigt først i 17. udgave fra 1989, der kom udråbstegn
efter arv. I tidligere udgaver står linien uden udråbstegn.
44.
Ordet “kulturmiljø” findes faktisk i Ordbog over det
danske sprog, supplementsbindet fra 2001, med henvisninger
til citater fra 1926 og 1948, men med en noget anden
betydning, som mere refererer til et miljø af mennesker,
bl.a. “”Det karakteristiske storborgerlige Kulturmilieu,
som var skabt af de gamle Reder- og Handelsslægter” (Vor
tids kunst 1948)”. Ordets brug i 1994-betydningen nævnes
ikke.
45.
46 % af nabo-ordene til kulturarv omkring år 2000
er dansk, vor, fælles eller national. Søgning på Korpus
2000 (korpus.dsl.dk) refereret af Mette Bjerrum Jensen:
The Classification of National Cultural Heritage. Paper på
forskerskoleseminaret Cultural Heritage and Ownership,
MAST og Kulturarvens Forskerskole, Syddansk Universitet
20.-23. november 2006. Mette Bjerrum Jensen arbejder på
en ph.d.-afhandling på Forhistorisk Arkæologi, Moesgaard,
med titlen “Kulturarven og myten om den historiske
identitet. Arkæologiens rolle i det senmoderne samfund”.
46.
“Kulturmiljø” bruges stadig, men da som en del af
kulturarven på linie med fredede og bevaringsværdige
bygninger og fortidsminder.
Kulturarv - en værdifuld
ressource for kommunernes udvikling
. Kulturarvsstyrelsen
og Fonden Realdania. 2005, s. 11.
47.
Søgning på “dansk kulturarv “
14.
januar 2007.
48.
Kulturarv - en værdifuld ressource for kommunernes
udvikling
. Kulturarvsstyrelsen og Fonden Realdania. 2005.
49.
Torben Witt stiller da også i en anmeldelse af hæftet
spørgsmålstegn ved den måde, spørgsmålene er blevet stillet
på i undersøgelsen. Torben Witt: Kulturarv - en værdifuld
ressource for kommunernes udvikling.
Danske Museer
nr.
5. 2005, s. 8-9.
50.
“Turen går til Møn”. Nyhed 22/12-2006 fra Kulturarvs-
styrelsen,
.
51.
“53 kommuner vil være Kulturarvs-kommuner”. Nyhed
14/12-2005 fra Kulturarvsstyrelsen,
52.
Kristiansen: Forskning, 2003, op. cit. s. 25.
53.
Museumsloven, lov nr. 473, 2001, kapitel 8.
54.
Nicolai Carlberg og Søren Møller Christensen (red.):
Kulturmiljø mellem forskning og politisk praksis.
Museum
Tusculanum 2003, 9-21.
55.
Carlberg og Christensen, 2003, op. cit. s. 15.
56.
“History explores and explains pasts grown ever more
opaque over time; heritage carifies pasts so as to infuse
them with present purposes”. David Lowenthal:
The
Heritage Crusade and the Spoils of History.
Cambridge
University Press 1998, s. xv. Se også Claus Bryld (red.):
At
formidle historie - vilkår, kendetegn, formål
. Skriftrækken
Humanistisk Historieformidling nr. 11, Roskilde Universi-
tetsforlag 1999.
57.
Kristiansen: Forskning, 2003, op. cit. s. 25.
58.
Når man f.eks. som under Nordisk Ministerråd igang-
sætter et projekt med titlen “Den nordiske kystkulturs
særart og livskraft” er resultatet næsten givet på forhånd.
I hvert fald vil det være meget usandsynligt, at projektets
konklusion er, at den nordiske kystkultur ingen særart og
livskraft har. Var det derimod formuleret som et spørgsmål:
“Har den nordiske kystkultur en særart og livskraft?” blev
konklusionen måske en anden, som på længere sigt gav en
mere brugbar indsigt.
59.
Deteralleredeunderformulering,atsocialdemokraterne,
hvis de får regeringsmagten, vil skrue ned for regeringens
kraftige satsning på kulturarven. Således citeres den
socialdemokratiske kulturordfører Mogens Jensen for at
have sagt: “[Kulturarven] er et område, jeg har stor respekt
for, og som er vigtigt, men der har under den nuværende
