Page 119 - Sjæklen2006

119
Billeder fra Nordsøkystens søbade
Om postkort som markedsføring af de nordfrisiske øer
Af Martin Rheinheimer
Forskning i turismens historie er blandt de fremtidige
forskningsområder ved Center for Maritime og Regionale
Studier, som drives i samarbejde mellem Syddansk Uni-
versitet og Fiskeri- og Søfartsmuseet. Centrets studier vil
fokusere på turismens udvikling langs den jyske vestkyst
og på Vadehavsøerne. En dybere forståelse af turismens
udvikling i Danmark vil imidlertid kun kunne opnås gennem
international perspektivering. I øjeblikket arbejdes der der-
for på opbygning af en række referencerammer, der vil
give mulighed for sammenligning af turismens karakter,
metoder og resultater mellem f.eks. de tyske og danske
Vadehavsøer. I løbet af det 19. århundrede opstod der sta-
dig flere badesteder langs Nordsøkysten. For at tiltrække
gæster måtte de nye badesteder markedsføre sig. Dette
skete bl.a. via indrykning af annoncer i aviser og tidsskrifter
samt fremstilling af reklamebrochurer. Desuden kunne de
nye medier, foto og billedpostkort, anvendes. I et forsøg
på at belyse sidstnævnte element af markedsføringen af
badestederne på de Nordfrisiske øer sætter nærværende
artikel fokus på omfang af og motiver på de enkelte
badesteders postkort.
Indledning
Hvorfor blev befolkningen på Rømø halveret inden for de
sidste 150 år, mens den på andre Vadehavsøer som f. eks.
den tyske ø Amrum blev mangedoblet i samme periode?
Årsagen menes at være forskellige former for turisme.
De enkelte turiststeder satsede på forskellige former for
markedsføring, udlejningspolitik og typer af oplevelse.
Sammenhængen mellem disse forskellige erhvervstiltag
og den langsigtede succes er - turismemæssigt set - et
relativt ubeskrevet blad, idet der ikke foreligger en samlet
undersøgelse af turismens udvikling på de danske og tyske
Vadehavsøer. Som reference for senere undersøgelser af
turismens udvikling på Rømø og Fanø, sættes i nærværende
artikel fokus på et særligt element i markedsføringen af
de nordfrisiske øer, hvor turismen startede tidligere, end
tilfældet var i Danmark.
Det første søbad ved den tyske Nordsøkyst blev oprettet
på den østfrisiske ø Norderney i 1797, og i 1804 fulgte
yderligere et på Wangerooge. Ved den slesvig-holstenske
Nordsøkyst blev det første badested åbnet i 1819 i Wyk
på Føhr. I 1826 blev der også grundlagt et søbad på det
dengang britiske Helgoland, og i 1855 kom Westerland på
Sild til. Amrum åbnede et søbad i 1890, og på den dengang
tyske ø Rømø blev søbadet Lakolk åbnet i 1898. Her ud
over opstod der også søbade på fastlandet, f.eks. i Büsum
(1837) og St. Peter Ording (1877), for ikke at nævne alle
de øvrige bade på den nedersaksiske, hollandske og danske
nordsøkyst.1 Også grundlæggelsen af ”Fanø Nordsøbad” må
ses i denne sammenhæng.2 Konkurrencen var altså stigende.
De nye badesteder måtte markedsføre sig for at tiltrække
gæster. Dette skete på forskellig måde: man indrykkede
annoncer i aviser og tidsskrifter, ligesom man fremstillede
reklamebrochurer. Desuden kunne de nye medier, foto
og billedpostkort, anvendes. Mens fotografierne frem
for alt imødekom de individuelle behov for souvenirs,
var postkortene multiplikatorer, der kunne visualisere
og markedsføre det enkelte søbad. De mindede ikke kun
sommergæsten selv om hans ferier, men han sendte dem