Page 129 - Sjæklen2006

129
og Wilhelm Müller også mange postkort med motiver fra
Halligerne i deres sortiment, ja der findes enkelte postkort
med motiver fra Halligerne, på hvilke der kun står ”Hilsen
fra Nordsøbadet Wyk på Føhr”, ”Hilsen fra Amrum”,
”Nordsøbadet Wittdün på Amrum - frisisk landskab”. Ofte
finder vi også sammenknytninger som ”Hallig i stormvejr
- Wittdün på Amrum” eller ”Nordsøbadet Wyk - Hus på
øen Oland”. Med sådanne billeder tog søbadene på Føhr
og Amrum Halligernes verden til sig og markedsførte sig
selv med deres motiver. Det er især interessant for Føhrs
vedkommende, idet landskabsmotiver jo i sig selv spillede
en ringe rolle for dette badested. Landskabsmotiverne var på
en måde uddelegeret til Halligerne. Der kunne badegæsten
opleve oprindeligt landskab og seværdigheder i sikker
afstand, hvorimod det mondæne badeliv med sin fortrinlige
infrastruktur dominerede på selve Føhr (skønt Føhr da også
havde lidt at byde på med hensyn til kirker og stråtækte
huse).
Faktisk blev alle motiver anvendt siden fremkomsten
af postkort i slutningen af det 19. århundrede. Der er kun
mindre forskydninger i enkelte motivers popularitet. For at
belyse dette har jeg sammenlignet motiverne fra postkortenes
begyndelsesfase omkring århundredskiftet (1890-1914)
med dem fra turismens blomstringstid i efterkrigstiden
(1950-1974) (tab. 4). Hvor der næsten ingen ændringer sker
for landskabspostkortene og luftfotografierne, er postkort
med motiver fra den turistmæssige infrastruktur (fra 22,4
% til 31,7 %) og flermotivkortene (fra 13,8 % til 20,9 %)
blevet tydeligt mere populære. Postkort med badegæster
og motiver fra strandlivet har derimod markant mistet
popularitet (fra 14,4 % til 5,9 %). Også seværdigheder
og de lokale er blevet mindre populære. Alt i alt afsløres
en tendens til anonymisering: væk fra den enkelte person
(badegæster) og de lokale særkender (seværdigheder,
landskaber) hen mod masseturismens mange tilbud
(infrastruktur, flermotivkort, luftfotos). Dette afspejler
uden tvivl udviklingen fra århundredskiftets eksklusive
overklasseturisme til efterkrigstidens masseturisme.10
Det er påfaldende, at alle disse motiver allerede fandtes
ved århundredskiftet. Allerede i 1890’erne finder vi mange
flermotivkort med enten flere sort-hvide fotos eller farvede
litografier, der ofte baserede sig på fotos. På Amrum
finder man allerede da kombinationer af dengang endnu
blot tegnede ”luftfotos”, hoteller (Hotel zur Satteldüne,
Kurhaus, Seehospiz, ”Lustiger Seehund”), strandpavilloner,
fyrtårn, kirke, øens jernbane, hurtigdamper, strandparti med
badegæster, en kvinde i lokaldragt, kaniner i klitterne. Der
findes allerede omkring 1900 postkort fra ”Wandelbahn”
(promenaden), postkort med klitter og brændingsbilleder.
Disse motiver er bevaret til i dag såvel på flerfoto- som
på enkeltkort. Ø-jernbanen er i mellemtiden nedlagt. I
stedet er der kort med friluftsbade. Sæljagt er erstattet af
rene dyremotiver, ligesom udflugter til sælbankerne med
observation har erstattet jagten.
Motivstrukturen blev altså dannet allerede i postkortenes
begyndelsesfase og har næsten ikke ændret sig siden. Kun to
motiver er først kommet til senere på baggrund af fotografiets
tekniske udvikling: egentlige luftfotos og dyrefotos. Men
også her fandtes tegnede forløbere. Fra Helgoland fandtes
der allerede i slutningen af det 19. århundrede talrige
postkort, der minder om luftfotos, men som i virkeligheden
er tegnede panoramabilleder af øen. De blev først afløst af
ægte luftfotos i 1920’erne. Ligeledes dukker dyrefotos (her
medtaget under landskaber) først op fra 1930’erne, hvor
teleobjektiver og korte belysningstider gjorde det muligt.
Tab. 4: Postkortmotiver i forskellige perioder i procent
1890-1914 1950-1974
Motiv (n=550) (n=609)
Infrastruktur 22,4 31,7
Landskaber 15,5 13,3
Luftfoto, landkort, prospekte r 16,9 17,6
Flermotivkort 13,8 20,9
Seværdigheder 12,4 9,4
Badegæster 14,4 5,9
Lokale beboe re 3,1 0,5
Andet 1,6 0,8
Total 100,0 100,0