137
Samtidig rammer vraget dog direkte ned i en tid, der
bragte forandring for byen. Netop i midten af det 13.
århundrede har vi de første beretninger omummelandsfarere,
der tog den farlige rute nord om Skagen og gennem de
danske farvande direkte til Østersøen, hellere end at omlade
varer ved vestkysten. Denne gradvise omlægning i farten
fik med tiden stor betydning for Ribe, som gradvist mistede
fragten, og dermed sin status af nationalt og regionalt
centrum. Men endnu i 1200-tallet har dette næppe været
mærkbart for byen. Ribe går først for alvor tilbage fra
middelalderens slutning, og endnu kan vraget repræsentere
en handelsmæssig storhedstid for byen og området, kun lige
på kanten af en ny tid.
Skibet, kontekst og paralleller
Endnu ved vi kun lidt om skibet i Knudedyb. Så vidt vi kan
se ud fra de to stykker tømmer, der er taget op, har bordene
en tykkelse på mellem 4,5 og 5,5 cm. Dette er ikke specielt
lette planker, men heller ikke de sværeste, der kendes. Det er
meget tydeligt, at spanter og planker har været samlet med
trænagler. Men bortset herfra er der endnu ikke gjort mange
observationer på disse fragmenter. Som følge heraf har vi
- endnu - ingen information om f.eks. yderligere samlinger
eller kalfatring. Det er ellers netop disse teknikker, der kan
vise hen til forskellige skibsbygningstraditioner. Tværsnittet
af det ene stykke tømmer, såvel som kølsvinet, er massivt.
De måler henholdsvis 25 x 20 cm og 37 x 27 cm. Tømmer af
Udsnit af den hollandske kartograf van Keulens kort fra midten af 1600-tallet af kysten mellem Horns Rev og Elben. Fiskeri- og Søfartsmuseet.
1...,127,128,129,130,131,132,133,134,135,136 138,139,140,141,142,143,144,145,146,147,...204