Page 140 - Sjæklen2006

140
Vrag og fundsted, hvad nu?
På basis af de oplysninger vi har nu, er der ingen grund
til at antage, at Knudedyb vraget blot tilnærmelsesvis er
fuldstændigt bevaret. Faktiskmå vi antage, at last eller udstyr
formentlig er spredt, og at det vi først og fremmest ser på er
et vrag med små forventninger om tilhørende fund. I mindre
dynamiske omgivelser vil det være naturligt at undersøge og
vurdere spredningsmønstre af genstande i nærheden, men
dette er ikke rigtigt en brugbar løsning i Vadehavet. I stedet
må vi acceptere, at vragresterne selv, og de informationer,
der kan udledes af dem, er alt hvad vi vil få ud af fundet.
Fundstedet ser ud til at være blevet forstyrret, og er derfor
ikke en god kandidat for in-situ bevaring. Men dateringen,
og den igangværende diskussion om variationen i skibstyper
og skibsbygningsteknikker netop i denne periode, kan dog
gøre studiet af vraget temmelig værdifuldt. De fragmenter,
der allerede er hævet, skal naturligvis analyseres grundigt.
Men for at få et bedre resultat vil det være fristende at
udvide arbejdet til også at omfatte de vragdele, der endnu
måtte ligge på bunden. Som hovedregel bør man ellers lade
vrag ligge, fordi en udgravning også er en ødelæggelse.
Men i dette tilfælde synes det berettiget at ofre fundet for
at videreudvikle vores viden om middelalderens skibe.
Afgørelsen herom ligger dog i hvert enkelt tilfælde hos
Kulturarvsstyrelsen.
Før en sådan afgørelse kan tages bør vi finde ud af, om
flere dele af vraget kan lokaliseres. Det første indlysende
skridt er derfor at organisere en eftersøgning. Besætningen
på Ho Bugt kan formentlig hjælpe os her, og vi har allerede
drøftet muligheden for at tilrettelægge sådan et arbejde som
en fælles indsats mellem Universitetets marinarkæologiske
program, Fiskeri- og Søfartsmuseet, Strandingsmuseet
i Thorsminde, Vikingeskibsmuseet i Roskilde og andre
partnere inden for MariNet, netværket for marinarkæologer i
Danmark. Da en sonareftersøgning vil give den umiddelbart
mest brugbare information om havbunden og eventuelle
vragstykker, der måtte stikke ud af den, har vi også disku-
teret anvendelsen af teknisk udstyr med Esbjerg firmaet
MacArtney A/S. Hvis det lykkedes at lokalisere vraget med
sonar, vil et hold arkæologiske dykkere vurdere resterne, og
en plan for det følgende arbejde kan lægges. At hæve og
analysere yderligere rester af vraget fra Knudedybet er med
stor sandsynlighed en videnskabeligt lønnende opgave.
Noter
1. Strandingsmuseum St. George - Thorsminde, Bangsbo
Museum og Arkiv, Moesgård Museum, Haderslev Museum,
Langelands Museum, Vikingeskibsmuseet i Roskilde og
Nationalmuseet.
2. The Maritime Archaeology Newsletter from Denmark.
Første udgave blev udgivet i efteråret 2006. Det har
fået nummer 21, da nyhedsbrevet er en fortsættelse af
Marinarkæologisk Nyhedsbrev fra Roskilde, Danmark, som
blev udgivet frem til 2003.
3. Lovén, B. 2006: The Zea Harbour Project, The Maritime
Archaeology Newsletter from Denmark 21, 12-15.
4. E.g. Maarleveld, Th.J., 1995, Environmental factors in
underwater cultural heritage management. A reflection
on the Dutch situation. In: O. Olsen, J. Skamby Madsen & F.
Rieck (eds.), Shipshape. Essays for Ole Crumlin-Pedersen.
Roskilde, 313-328.
5. Zagwijn, W.H., 1986: Nederland in het Holoceen's,
Gravenhage.
6. Spek, A.J.F. van der, 1994: Large-scale evolution of
Holocene tidal basins in the Netherlands, Utrecht.
7. Byskov, S., 2006: Parts of a wooden shipwreck found
in the Wadden Sea, The Maritime Archaeology Newsletter
from Denmark 21, 16-17.
8. Pers. medd., Elmer Fabech.
9. Daly, A., 2006: Dendrokronologisk undersøgelse af træ
fra skibsvrag, Knudedyb, Ribe Havn. (Dendro.dk rapport
1:2006).
10. Crumlin-Pedersen, O., 1979: Danish Cog-Finds. In:
S. McGrail (ed.), The Archaeology of Medieval Ships and
Harbours in Northern Europe (BAR International Series
66), 17-34.
11. Litwin, J. 1980: ‘The Copper Wreck’. The wreck of
a medieval ship raised by the Central Maritime Museum
in Gdánsk, Poland. The International Joumal of Nautical
Archaeology and Underwater Exploration 9.3: 217-225.