143
Nyt sælarium på Fiskeri- og Søfartsmuseet
Af Thyge Jensen, Svend Tougaard & Morten Hahn-Pedersen
Sælariet på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg havde i
2006 30 års jubilæum. Dette sammen med forstående nød-
vendige renoveringer af bassin og teknik har givet anled-
ning til overvejelser om bygning af et helt nyt sælarium
med et tilknyttet havpattedyrcenter. I artiklen gennemgås
de mange muligheder et sådant center vil give museet for
at formidle den viden om havpattedyr i almindelighed og
sæler i særdeleshed, som er akkumuleret i museets maga-
siner, arkivalier og i medarbejdernes hoveder. Ligeledes
berøres placeringen af et kombineret havpattedyrcenter og
sælarium i et nutidigt og et fremtidigt attraktionsmarked.
Baggrund
Sælariebassinet ved Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg står
i dag - 30 gode og velfungerende år efter indvielsen i 1976 -
over for en påtrængende teknisk og designmæssig renove-
ring. Den tekniske renovering har sin begrundelse i en
naturlig og uomgængelig nedslidning af de tekniske instal-
lationer samt i almindelig forfald af bygningselementer.
Den nødvendige renovering af bassinets udformning, de-
sign og indretning er foranlediget af dels den ny viden,
der de seneste 30 år er genereret vedrørende sælernes krav
til et kunstigt men optimalt levested i fangenskab dels i
de ændrede zoo-ideologier, formidlingsmuligheder og
publikumsforventninger, der ligeledes er opstået i samme
tidsrum.
Siden sælariets åbning har Fiskeri- og Søfartsmuseet
på havpattedyrsområdet både forsknings- og formidlings-
mæssigt været med i førergruppen i Danmark. Nu har
man muligheden for fysisk at få omsat resultaterne af
det arbejde og den udvikling, der på dette felt har fundet
sted ved museet gennem de sidste godt tre årtier. En
renovering af det nuværende bassin med opretholdelse af
dets eksisterende udformning vil mange år frem fastlåse
sælariet i et zoo-koncept, der var nytænkende og på forkant
i 1970’erne. I dag er tiden en anden og koncepterne andre,
hvorfor en sådan løsning langt fra vil være optimal. Målet
må derimod være, at en ombygning af sælariet - ligesom
renoveringen af saltvandsakvariet i 2002 bragte museet på
fuld omgangshøjde inden for akvarieverdenen - skal bringe
Fiskeri- og Søfartsmuseet på forkant i vore dages zoo-
verden og gerne et par årtier foran.
Sælariet i tre årtier
Sælariet blev indviet i 1976 som et topmoderne zoologisk
anlæg, hvor både sæler og publikum havde gode muligheder
for at få deres ønsker opfyldt. Sælerne havde et stort og
rummeligt bassin med god vanddybde, og de to sælunger,
der blev født året efter, kunne tages som en kvittering fra
sælernes side for, at man havde ramt rigtigt med henseende til
bassinarkitektur. Publikum havde som et af de første steder i
verden mulighed for ikke kun at se dyrene fra bassinkanten,
men også gennem en 15 meter bred undervandsrude. Man
kunne se en rigtig levende sæl på kun en rudetykkelses
afstand.
Ideen med bygningen af sælariet var dels ønsket
om tilvejebringelse af større viden om sæler og den
markante tilbagegang af bestanden, dels ønsket om at vise
publikum sæler under forhold, der kunne formidle denne
viden om dyrene. Til sælariet blev tilknyttet aktiviteter så
1...,133,134,135,136,137,138,139,140,141,142 144,145,146,147,148,149,150,151,152,153,...204