143
        
        
          
            Nyt sælarium på Fiskeri- og Søfartsmuseet
          
        
        
          
            Af Thyge Jensen, Svend Tougaard & Morten Hahn-Pedersen
          
        
        
          
            Sælariet på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg havde i
          
        
        
          
            2006 30 års jubilæum. Dette sammen med forstående nød-
          
        
        
          
            vendige renoveringer af bassin og teknik har givet anled-
          
        
        
          
            ning til overvejelser om bygning af et helt nyt sælarium
          
        
        
          
            med et tilknyttet havpattedyrcenter. I artiklen gennemgås
          
        
        
          
            de mange muligheder et sådant center vil give museet for
          
        
        
          
            at formidle den viden om havpattedyr i almindelighed og
          
        
        
          
            sæler i særdeleshed, som er akkumuleret i museets maga-
          
        
        
          
            siner, arkivalier og i medarbejdernes hoveder. Ligeledes
          
        
        
          
            berøres placeringen af et kombineret havpattedyrcenter og
          
        
        
          
            sælarium i et nutidigt og et fremtidigt attraktionsmarked.
          
        
        
          
            Baggrund
          
        
        
          Sælariebassinet ved Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg står
        
        
          i dag - 30 gode og velfungerende år efter indvielsen i 1976 -
        
        
          over for en påtrængende teknisk og designmæssig renove-
        
        
          ring. Den tekniske renovering har sin begrundelse i en
        
        
          naturlig og uomgængelig nedslidning af de tekniske instal-
        
        
          lationer samt i almindelig forfald af bygningselementer.
        
        
          Den nødvendige renovering af bassinets udformning, de-
        
        
          sign og indretning er foranlediget af dels den ny viden,
        
        
          der de seneste 30 år er genereret vedrørende sælernes krav
        
        
          til et kunstigt men optimalt levested i fangenskab dels i
        
        
          de ændrede zoo-ideologier, formidlingsmuligheder og
        
        
          publikumsforventninger, der ligeledes er opstået i samme
        
        
          tidsrum.
        
        
          Siden sælariets åbning har Fiskeri- og Søfartsmuseet
        
        
          på havpattedyrsområdet både forsknings- og formidlings-
        
        
          mæssigt været med i førergruppen i Danmark. Nu har
        
        
          man muligheden for fysisk at få omsat resultaterne af
        
        
          det arbejde og den udvikling, der på dette felt har fundet
        
        
          sted ved museet gennem de sidste godt tre årtier. En
        
        
          renovering af det nuværende bassin med opretholdelse af
        
        
          dets eksisterende udformning vil mange år frem fastlåse
        
        
          sælariet i et zoo-koncept, der var nytænkende og på forkant
        
        
          i 1970’erne. I dag er tiden en anden og koncepterne andre,
        
        
          hvorfor en sådan løsning langt fra vil være optimal. Målet
        
        
          må derimod være, at en ombygning af sælariet - ligesom
        
        
          renoveringen af saltvandsakvariet i 2002 bragte museet på
        
        
          fuld omgangshøjde inden for akvarieverdenen - skal bringe
        
        
          Fiskeri- og Søfartsmuseet på forkant i vore dages zoo-
        
        
          verden og gerne et par årtier foran.
        
        
          
            Sælariet i tre årtier
          
        
        
          Sælariet blev indviet i 1976 som et topmoderne zoologisk
        
        
          anlæg, hvor både sæler og publikum havde gode muligheder
        
        
          for at få deres ønsker opfyldt. Sælerne havde et stort og
        
        
          rummeligt bassin med god vanddybde, og de to sælunger,
        
        
          der blev født året efter, kunne tages som en kvittering fra
        
        
          sælernes side for, at man havde ramt rigtigt med henseende til
        
        
          bassinarkitektur. Publikum havde som et af de første steder i
        
        
          verden mulighed for ikke kun at se dyrene fra bassinkanten,
        
        
          men også gennem en 15 meter bred undervandsrude. Man
        
        
          kunne se en rigtig levende sæl på kun en rudetykkelses
        
        
          afstand.
        
        
          Ideen med bygningen af sælariet var dels ønsket
        
        
          om tilvejebringelse af større viden om sæler og den
        
        
          markante tilbagegang af bestanden, dels ønsket om at vise
        
        
          publikum sæler under forhold, der kunne formidle denne
        
        
          viden om dyrene. Til sælariet blev tilknyttet aktiviteter så