Page 139 - Sjæklen2006

139
eller ”ikke-kogge” er særlig relevant mangler dog endnu
sin afklaring.14 Spørgsmålet afhænger af definitioner, og
derfor af semantik. Meget af den nuværende debat drejer
sig om, hvorvidt man skal reservere begrebet ”kogge” til
fladbundede fartøjer, eller om man skal inddrage nogle af
de rundbundede skibe, som generelt er en smule tidligere
dateret. Et andet spørgsmål er, om begrebet kun skal dække
egetræsfartøjer, eller om man også kan indregne fartøjer
bygget af fyr. 15 Men samtidig er den oprindelige betydning
af dette historiske ord ikke fuldstændigt forstået. Det ser ud
til at have været en fællesbetegnelse, nærmest så omfattende
som ordet ”skib” i dag, selvom en afgrænsning til fragtskibe
med en ret stævn er plausibel. For at bruge antropologisk
fagsprog: Den emiske brug af ordet er kun forstået dårligt,
mens nutidens arkæologer strides om den etiske tolkning, for
at kunne forsvare netop deres teorier om oprindelseshistorie
og oprindelsesområde af skibstypen. 16
I en historisk tolkning er det måske mere brugbart at
kortlægge brugen af forskellige teknikker og præferencer
på råmaterialer, end at sidde fast i en uløselig semantisk
debat. 17 Når vi ser på dateringen af Knudedyb-skibet, så er
det meget sandsynligt, at man har brugt fællesbetegnelsen
”kogge” om det, i det mindste blandt de folk, som havde set
det sejle. Og det gælder de fleste af de såkaldte ”kogge”-
fund fra de 13. og 14. århundreder. For skibe med en be-
tydeligt senere eller tidligere datering, er dette mere usik-
kert, selvom visse egenskaber og karakteristika ved far-
tøjerne måske er ret ens. At definere hvor og hvornår særlige
konstruktionstræk blev antaget og kombineret virker mere
brugbart end at forsøge at definere skibstypers oprindelse,
hvor svaret alligevel afhænger af definitionen af hver type
skib i etiske termer. Knudedybet fundet giver en anledning
til at udvikle dette arbejde, og især hvis flere dele af det
bliver fundet.
Miljømæssig baggrund
Dele af Knudedyb-skibets tømmer har tydeligvis ligget
frit på bunden i nogen tid, før de blev fanget i rejefiskerens
net. Der er rurer på træet, men kun ned til en tydelig linie.
Resten af tømmeret har været mere eller mindre permanent
dækket. Fundstedet ligger på nordsiden af Knudedyb rende
ved Langjord sandbanke. Sådan et miljø er ikke stabilt,
selvom dets konstante forandringer viser et vist mønster.
Render og banker skifter kontinuerligt, som en reaktion på
kyststrømmens og vejrets vekselvirkning med tidevandet.
Disse forandringer har dog en tendens til at følge et
mønster af gentagne cykler af aflejring og erosion. Vrag kan
periodevist være afdækket. Det kommer ikke som nogen
overraskelse, at skibet muligvis er observeret for 20 år siden.
På dette tidspunkt kunne det dog ikke genfindes.18 Det er
øjensynlig blevet afdækket og derpå tildækket igen, i det
mindste hvis der virkelig er tale om samme vrag. I sådanne
omgivelser vil det ikke være usædvanligt, at adskillige vrag
er bevaret tæt på hinanden.19 For det første er dynamiske
tidevandsrender på en eksponeret kyst, som Knudedyb,
steder hvor adskillige vragsætninger forekommer over tid.
For det andet virker de miljømæssige forhold faktisk godt
bevarende på skibene.
At sådan et dynamisk miljø virker bevarende kan synes
fornuftstridigt. Det ville være mere logisk at forvente, at
den periodiske eksponering for biologisk nedbrydning og
de mekaniske kræfter bag erosionen ville ødelægge alt.
Men erfaringer fra andre tidevandsrender i Vadehavet
viser, at de eroderende kræfter påvirker de omkringliggende
lag af sand og silt meget kraftigere, end de påvirker vraget
selv. Strømrender opstår omkring vraget, og inden længe
vil vraget glide ned heri. Det vil blive dækket og beskyttet,
lige under rendens bund. Vragets bevægelse nedad kan
dog stoppes af tørvelag eller andre hårde lag. Der kan for
eksempel være rester af moræne, der ikke er skyllet bort af
tidligere erosionscykler.
Vi må derfor forvente, at Vadehavet indeholder vrag
med stor bevaringsgrad. Tilsvarende ses syd for den danske
grænse, hvor Uelvesbüll vraget fra det 17. århundrede er
et godt eksempel, ligesom fragtskibet Scheurrak SO1 fra
det 16. århundrede.20 Dette betyder naturligvis ikke, at
hvert eneste vrag vil være lige godt bevaret. Men det viser,
at det absolut kan betale sig at overvinde de naturlige
vanskeligheder, der er ved at lave arkæologisk arbejde i
sådan et dynamisk miljø.