145
som hyleropdræt (indtil 1995
1
), hvilket gav gode fora og
anledninger til dialog med publikum, og snart blev sælariets
arbejdsfelt udvidet til også at omfatte det nærliggende
Vadehav med bl.a. sæltællinger fra fly samt indsamling
og undersøgelse af dødfundne eller aflivede dyr. Den
”conservation-trend”, som zoologiske haver verden over
- ofte med forsknings- og formidlingsmæssigt fokus på
oversøiske naturområder - i dag implementerer, har Fiskeri-
og Søfartsmuseet således med en solid lokal forankring
efterlevet de sidste 25 år.
Midt i1980’erne dukkede de store hvaler op i kimingen.
I offentligheden syntes det naturligt, at Fiskeri- og
Søfartsmuseet også her - ud over alt det praktiske slæb - gik
ind og varetog de afledte forsknings- og formidlingsmæssige
opgaver. I 1993 blev der i samarbejde med Zoologisk
Museum i København og Skov- og Naturstyrelsen etable-
ret et nationalt strandingsberedskab
2
med Fiskeri- og Sø-
fartsmuseet som en naturlig fremskudt aktør på den jyske
vestkyst. Disse opgaver fik deres hidtil største manifestation
i forbindelse med de to massestrandinger af i alt 29
kaskelothvaler på Rømø i 1996 og 1997.
På hvalfronten har Fiskeri- og Søfartsmuseet i sam-
arbejde med Zoologisk Museum været hovedaktør i et
tre-årigt moniterings- og formidlingsprojekt fra 2000 til
2002 vedrørende hvaler i danske farvande, og Fiskeri- og
Søfartsmuseet bestyrer i dag en database og en hjemmeside,
Beredskabsplanen for havpattedyr har betydet, at strandede eller i land skyllede havpattedyr bringes til sælariet til dissektion. De havpattedyr,
der ikke kan transporteres til huset, må dissekeres på lokaliteten. Her en kaskelot på Rømø 2000.
1...,135,136,137,138,139,140,141,142,143,144 146,147,148,149,150,151,152,153,154,155,...204