over antallet af ugifte, gifte og enker fordelt på aldersklasser
        
        
          (tabel 3). I det følgende bruger jeg folketællingerne fra årene
        
        
          1787, 1801, 1834 og 1860 til at vise udviklinger og foran-
        
        
          dringer. Der er ikke bevaret folketællingslister fra den preus-
        
        
          siske tid. Derfor er det ikke muligt at inddrage senere år.
        
        
          Tallene i tabel 3 giver os en række informationer. Mæn-
        
        
          dene på Amrum giftede sig i alderen mellem 20 og 30 år.
        
        
          Blandt mænd i 30’erne var mellem 75 og 95 % gift, og når
        
        
          de blev 40, var over 95 % gift. Denne andel var noget la-
        
        
          vere i den første halvdel af det 19. århundrede, hvilket er en
        
        
          periode, hvor også andelen, der var søfolk, gik ned. Mod-
        
        
          svarende stigningen i antallet af gifte, gik antallet af ugifte
        
        
          ned med stigende alder. Vi finder således kun enkelte ugifte
        
        
          mænd over 40 år. I 1860 var der på Amrum kun en eneste
        
        
          ugift mand over 30 år! I 1834 var der dog otte og i 1801
        
        
          syv. Det var imidlertid reglen, at der slet ikke fandtes ugifte
        
        
          mænd over 60 år (udover enkelte helt hårdføre undtagelser).
        
        
          På grund af den høje dødelighed blandt kvinder i bar-
        
        
          selsseng var der mænd, der allerede blev enkemand i alderen
        
        
          mellem 20 og 30 år. Andelen af enkemænd var dog generelt
        
        
          lav. For alle mænd udgjorde denne andel konstant under 5
        
        
          %. I 1860 var andelen sågar kun 3 %. Dette viser, at der
        
        
          
            Kvinde i nationaldragt fra Amrum. Sejlskibet i baggrunden symboliserer, at næringen lå i søfarten. Postkort fra circa 1905.
          
        
        
          21