Page 19 - Sjæklen2011

Sylt og Rømø.12 På Föhr og Sylt faldt befolkningstallet efter
1769, på Rømø efter cirka 1800. Først efter etableringen af
Nordsøbadet i 1890 ses en kraftig stigning på Amrum.
Det er nødvendigt at tilføje, at dødstallet for Amrum ge-
nerelt er angivet for lavt. Søfolk omkom i forlis, ved fald
fra masten, fald over bord, eller de døde af tropesygdomme
under rejsen. Alt dette kan betegnes som dødsfald på havet.
Disse dødsfald blev ofte ikke opført i kirkebøgerne. I nogle
tilfælde giver supplerende kilder viden om dødsfaldet, i an-
dre tilfælde forsvinder personen bare uden, at vi ved, om
denne er død eller måske er flyttet eller udvandret. For at
måle antallet af dødsfald på havet, er vi nødt til at indskræn-
ke os til at se på personer, der blev født mellem 1700 og
1819, fordi vi for disse personer kan være sikre på, at de er
afgået ved døden i 1819 og at hele deres livsløb dermed er
omfattet af vore data.
Sammenligner vi mænd og kvinder, ser vi allerede ved
første blik en tydelig forskel. Hele 94 % af kvinderne er op-
ført i såvel dåbs- som begravelsesregistrene og er dermed
både født14 og døde på Amrum. Til sammenligning gælder
dette kun for 68 % af mændene (tabel 2). Indskrænker vi til
de drenge, der overlevede den høje børnedødelighed og fuld-
endte det 15. leveår, er det endda kun 56 % af dem, der blev
født på Amrum, der også døde der. I disse generationer var
det kvinderne, der udgjorde den stabile del af øens befolk-
ning. De forlod som regel ikke vedblivende øen, men blev
der til deres død. Næsten en tredjedel af mændene forsvinder
ud af kirkebøgerne. Af dem, der bliver voksne, forsvinder
hele 44 %. Dette kan være på grund af udvandring eller den
ofte manglende registrering af dødsfald, der skete på havet.15
I det 18. århundrede hører vi om dødsfald i Vadehavet,
på Nordsøen og ved Grønland. I det 19. århundrede døde
søfolkene ofte i Vestindien, Sydamerika eller Kina af tro-
pesygdomme. Ved forlis omkom der ofte flere Amrumer på
én gang. Det kunne endda dreje sig om flere medlemmer
af samme familie. Til de store katastrofer hører forliset af
NORDSTERN på en rejse fra Irland til Trondheim i oktober
1706. I dette forlis omkom otte indbyggere fra Amrum. Der
blev den 23. november 1707 afholdt en mindegudstjeneste
over de omkomne, og derfor har vi kendskab til, hvem der
omkom ved dette forlis. Skibskatastrofer gav ikke altid an-
ledning til notater i kirkebøgerne, fordi de døde ofte ikke
blev begravet på Amrum. Det kunne for eksempel være,
fordi de aldrig blev fundet. En anden katastrofe indtraf, da
atten Amrumer i september 1744 forliste på hjemrejsen fra
Amsterdam. Kun syv af de forulykkede blev i de følgende
uger begravet på Amrum. Vi ved faktisk ikke, hvem de øv-
rige elleve var. Det må være nogle af de Amrumer, for hvem
vi kun kender en fødselsdato, men ingen dødsdato.
Tabel 2: Personer med både fødsel og død i kirkebøgerne
(i procent af fødte på Amrum, n = 1833)
Fødselsår Mænd Kvinder I alt
1700-1719 74,2 98,2 86,5
1720-1739 70,7 90,0 79,6
1740-1759 64,5 95,4 80,4
1760-1779 62,9 95,7 79,2
1780-1799 71,1 92,5 81,8
1800-1819 65,9 92,6 79,5
I alt 68,2 94,3 81,2
Figur 2: Befolkningsudvikling på Amrum, 1716-1905 13
19