Stormfloden den 3. januar 1976, hvor mange tusinde
mennesker måtte evakueres fra de danske marskområder,
satte for alvor skub i planerne om et fremskudt dige mel-
lem Emmerlev Klev i Danmark og Hindenburgdæmningen
i Tyskland. Loven om diget blev vedtaget i 1977, og selve
diget blev indviet 1982. I tråd med den ændrede anskuelse af
Vadehavet fra fortrinsvis produktionslandskab, hvor naturen
skulle tæmmes, til et fritidslandskab, hvor naturen skulle be-
skyttes, blev en mindre del af det indvundne land omdannet
til en saltvandssø, der skulle kompensere fuglene for de våd-
områder, de havde mistet ved inddigningen af forlandet.
10
Historien på kryds og tværs
På den forholdsvis korte danske kyststrækning kan man fra
nord til syd stifte bekendtskab med forskellige former for
tilpasning til og udnyttelse af kystens marskområder.
Mod nord finder man den uinddigede marsk ved udlø-
bet af Varde Å, som er det eneste større vandløb, der ikke
løber ud i Vadehavet gennem en sluse. Her ligger områdets
gårde som perler på en snor på geest-randen, mens de la-
vereliggende områder ligger ubebyggede hen og jævnligt
oversvømmes. Længere mod syd, ved udløbet af Ribe Å og
Brede Å blev marsken inddiget i begyndelsen af 1900-tallet.
Det fremskudte dige og Margrethekog med Højer i baggrunden. Foto: John Frikke.
11
1...,2,3,4,5,6,7,8,9,10 12,13,14,15,16,17,18,19,20,21,...192