Page 9 - Sjæklen2011

Mennesker i et foranderligt landskab

Af Mette Guldberg

Vadehavslandskabet er præget af konstante forandringer.

1

Naturkræfterne flytter rundt på landskabselementerne;

nogle gange fra den ene dag til den anden som f.eks. ved de

voldsomme stormfloder, andre gange gennem langsomme,

næsten umærkelige processer, hvor øer forsvinder i havet

efter igennem århundreder at være blevet mindre og mindre.

Også mennesket har været med til at forme landskabet ved

at etablere bosætning, bygge diger og indvinde og opdyrke

land. I denne artikel skildres det evigt foranderlige vade-

havslandskab med udgangspunkt i den danske del af Vade-

havet, hvor forandringerne er lette at aflæse i landskabet.

Det danske vadehavsområde

Den danske vadehavskyst udgør den nordligste del af den

hollandsk-tysk-danske vadehavskyst, og den adskiller sig

på mange måder fra de øvrige kyster i vadehavsområdet.

Først og fremmest er den meget kortere, idet den med sine

90 km kun udgør ca. 10 % af den samlede vadehavskyst.

Sammenlignet med de øvrige kyststrækninger langs Vade-

havet i Tyskland og Holland har Danmark meget smalle

marskstrækninger, få og små værfter – anlagte forhøjninger

i marsken til at bygge beboelsen på – og meget unge di-

ger. Til gengæld udgør den danske vadehavskyst et område,

hvor man på relativt begrænset plads og over en begrænset

historisk periode kan stifte bekendtskab med mange af va-

dehavsområdets karakteristiske træk.

Den sydligste del af det danske vadehavsområde har i

århundreder udgjort et grænseområde, hvor grænsedragnin-

gerne har været skiftende, og hvor tilhørsforholdene er ble-

vet ændret, så landområder nogle gange har tilhørt hertug-

dømmet Slesvig og andre gange har hørt under det danske

kongerige. De to seneste markante grænsedragninger var i

henholdsvis 1864, hvor så godt som hele Slesvig kom til at

høre under Tyskland, og 1920, hvor grænsen blev rykket

mod syd til sin nuværende placering.

Et landskab i forandring

Samspillet af forskellige kystprocesser efter sidste istid

medførte omkring år 500 f.Kr., at marskdannelsen ved den

danske vadehavskyst begyndte, og den foregår den dag i

dag. Flere steder langs kysten har marsken overlejret den

tidligere hedeslette. Derfor kan man også i marsken støde

på forhistoriske bopladser, der oprindeligt var anlagt på he-

deslette, men som nu er overlejret af marsk.

2

Marskområderne i Danmark er, til forskel fra områderne

i Tyskland og Holland, de fleste steder meget smalle. Derfor

fandt den tidlige bosætning langs den danske vadehavskyst

sted på geest-randen, hvorfra bønderne kunne udnytte både

den højereliggende geest til agerbrug og den lavereliggende

marsk til græsning og høslæt. Samtidig lå man beskyttet fra

stormfloder på det høje land. Jernalderens landsbyer på geest-

randen flyttede omkring inden for det ressourceområde, de

udnyttede, og først omkring år 1000 fik de deres endelige be-

liggenhed. Mange af nutidens landsbyer har således ejerlav,

hvis afgrænsning har rødder tilbage i jernalderen.

3

Kun to steder i de danske marskområder har der været

bosættelser på værfter anlagt i marsken: I Tøndermarsken

ved den nuværende dansk-tyske grænse og i Ballummar-

sken lidt nordligere. Bosætningen i selve marsken fandt i

9