Page 17 - Sjæklen2011

Ægteskabsforhold på Amrum

Et søfartssamfunds historiske demografi 1700-1900

Af Martin Rheinheimer

Amrum var oprindelig en rigsdansk enklave i hertugdøm-

met Slesvig og var, lige som Vesterland Föhr, en del af Ribe

stiftamt. I 1864 overgik øen sammen med det øvrige Slesvig

til Preussen. Nordsø-øens befolkning levede op til det 19.

århundrede af søfart. I slutningen af det 18. århundrede var

over 80 % af den mandlige del af befolkningen søfarende.

Denne andel var i 1834 faldet til knap 60 %. I 1860 var

andelen igen steget til omkring 75 %.

1

Med grundlæggelsen

af Nordsøbadet Wittdün på sydspidsen af øen i år 1890 be-

gyndte turisterhvervets sejrsgang. Dette erhverv blev snart

lige så vigtigt som søfarten før havde været.

2

Det påvirkede

samfundet meget, at en stor del af befolkningen levede af

søfart. Fødsel, død, ægteskaber og frugtbarhed var under-

lagt særlige betingelser, som var afledt af afhængigheden af

havet. I det følgende undersøges med udgangspunkt i Am-

rum nogle af de demografiske forhold, der var særegne for

et maritimt samfund, som levede af søfart.

3

Det særegne er

specielt tydeligt i ægteskabsforhold, hvorfor artiklen foku-

serer på disse.

4

Kilder og metode

Denne artikel er en historisk, demografisk undersøgelse, der

kvantitativt analyserer notaterne i folketællinger og kirke-

bøger. Til analysen blev enkelte folketællinger udvalgt og

data fra kirkebøgerne blev oparbejdet for at få tal til forskel-

lige perioder. Desuden blev en familierekonstitution

5

gen-

nemført. Familierekonstitution samler alle demografiske

data for hver person og skaber på denne måde en slags de-

mografiske biografier, der i aggregeret form tillader kom-

plekse analyser af for eksempel fertiliteten. Endelig bliver

dataene for Amrum sammenlignet med data fra andre byer,

for at finde ligheder og forskelle.

Kildegrundlaget er folketællingerne fra årene 1787, 1801,

1834 og 1860

6

samt kirkebøgerne på Amrum. Kirkebøgerne

bliver i dag sammen med det øvrige arkiv for St. Clemens

sogn opbevaret i provstiarkivet i Leck. Kirkebøgerne begyn-

der kort efter Andreas Brorsons tiltræden som præst i juli

1694 og kunne benyttes til og med årgang 1918. Da også den

senere kopibog begynder i år 1694, har der formentlig ikke

eksisteret ældre kirkebøger på Amrum. Den første kirkebog

indeholder dåb og begravelse. Vielser blev først indskrevet i

kirkebøgerne fra og med efteråret 1710 og mangler for årene

1757 til 1779. I det første år, hvor Lorenz Friedrich Mech-

lenburg var præst, mere præcist fra august 1827 til og med

januar 1829, er der ingen optegnelser i kirkebøgerne. For

perioder, hvor vielser ikke fremgår af kirkebøgerne, kan der

eventuelt anvendes supplerende kilder til disse oplysninger.

Det var dog af kildekritiske grunde ofte ikke fornuftigt også

at bruge disse øvrige kilder i statistikkerne. Kirkebøgerne er

især brugt som grundlag for mit arbejde med at kortlægge

slægtsrækker på Amrum.

7

Disse slægtsrækker er bagefter

anvendt som grundlag for en familierekonstitution.

For fertilitetsanalyserne er datakvaliteten for ægteska-

berne vigtig. Vielsesdatoen er kendt for 959 ægteskaber, der

blev indgået mellem 1705 og 1918. Disse ægteskaber kan

opdeles i forskellige typer ud fra den viden, der findes om

ægteskabet, da nogle undersøgelser stiller bestemte krav

til kendskab til dato, alder og så videre for vielse og ophør

af ægteskabet (tabel 1).

8

For typerne 1-3 er ophørsdatoen

for forbindelsen kendt. Dette er ikke tilfældet for typerne

17