Page 29 - Sjæklen2011

gen fødsler sted fra januar til maj. Også dette hang sammen
med søfolkenes afrejse og hjemkomst. Tidspunktet for føds-
lerne betyder, at undfangelsen fandt sted mellem september
og marts, mens der ikke blev undfanget nogen børn fra april
til august.
Allerede i den anden halvdel af det 18. århundrede be-
gyndte fordelingen dog at udjævnes. I det 19. århundrede
fladede den endnu mere ud. De fleste fødsler lå nu i oktober,
altså en måned senere. Også i den første halvdel af året var
der flere fødsler. Dette hænger sammen med en ændring i sø-
farten. Hvalfangst og den sæsonbetonede handelsfart havde
været dominerende i de nordlige farvande i det 18. århund-
rede. Men nu kom for det første langfart til, som førte til de
tropiske farvande på den sydlige halvkugle. Det medførte, at
rejserne blev længere, og de blev uafhængige af årstiderne
på den nordlige halvkugle. For det andet specialiserede Am-
rumerne sig i skibsfart i Vadehavet. Denne tillod en hyppige-
re tilbagevenden til hjemøen i søfartssæsonen. For eksempel
var Amrumerne i det 19. århundrede særligt aktive i østersfi-
skeriet, men de kunne også transportere varer og personer så
langt som til Husum eller Hamborg i deres små skibe. 31
I de første tiår i det 20. århundrede ændrede turismen så
fuldstændig sædvanerne. Nu var der lige nøjagtigt i som-
mermånederne særligt mange mænd på øen. Turisme og den
tilbageværende søfart havde dermed modsatte virkninger,
og der blev nu født stort set lige mange børn i alle måneder.
Hvor anderledes disse strukturer er i forhold til andre
regioner, bliver tydeligt med en sammenligning. Generelt
så man i landlige områder lavere fødselstal om sommeren
(maj til juli). Disse forskelle udjævner sig dog i løbet af det
19. århundrede.32 Det er altså præcis det omvendte billede af
det, man ser for Amrum. Lad os se på nogle eksempler.
I det landligt prægede Leezen sogn i det holstenske Se-
geberg amt fordelte fødslerne sig i det 18. århundrede stort
set jævnt over alle måneder. Kun i juni var der tydeligt færre
fødsler. Fordelingen for Leezen bliver anset som typisk for
Europa. I løbet af det 19. århundrede forsvandt også dette
særkende og fødslerne fordelte sig jævnt over alle måne-
der (figur 6).33 Klaus-Joachim Lorenzen-Schmidt, der har
undersøgt tre holstenske sogne (i Elbmarskene og i Dith-
marschen), har fundet lignende resultater.34 Fordelingen i de
landbrugsprægede holstenske områder afviger altså væsent-
ligt fra fordelingen på Amrum.
Tårnborg sogn ligger på Sjælland og hørte til Korsør
amt og siden 1798 til Sorø amt. Tårnborg var også præget
af landbrug. I det 17. århundrede var der i dette sogn færre
fødsler i juni, men dette udjævnede sig allerede i det 18. år-
hundrede. Generelt var forskellene mellem de enkelte måne-
der og årstider i landsognene meget mindre end på Amrum.36
I juni og juli var antallet af fødsler også ringe i sognene
på Lüneburger Heide. Nedgangen i fødselstallet om som-
meren i en samlet ret jævn fordeling ser ud til at være typisk
for forholdene på landet i den tidlige moderne tid. Dog lå
fødselstallet allerede højt igen i sensommeren på Lünebur-
ger Heide.37 I undersøgelsen vedrørende Lüneburger Heide
er tallene desværre aggregeret for den samlede periode fra
1575 til 1852, så det er ikke muligt at sige noget om udvik-
lingen over tid.
Lad os nu se på de maritime samfund ved Nord- og
Østersøen, som i det væsentligste levede af søfart. På Se-
jerø, der ligger vest for Sjælland i Storebælt, var der, som
på Amrum, et tydeligt højdepunkt for fødsler i september
og oktober.38 Som på Amrum var der på naboøen Föhr en
Figur 6: Månedsfordeling for fødsler i Leezen 1720-1869
(procent, n = 5564) 35
29