Page 34 - Sjæklen2011

et højere illegitimitetstal på grund af det høje kvindeover-
skud). Gennemgangen viser også, at mønstrene ændrede sig,
da søfarten gik tilbage og turismen fik større betydning som
hovederhverv i slutningen af det 19. århundrede.
I Leezen var det især blandt indersterne, som er dem, der
tilhører klassen under gårdmænd og husmænd og som ikke
ejede jord, man så de førægteskabelige undfangelser.62 U- og
førægteskabelighed afspejler altså forandringer i den sociale
struktur, som ikke fandtes på det søfartsprægede Amrum i
samme form. Dog havde tilbagegangen i søfarten i den første
halvdel af det 19. århundrede naturligvis også indvirkning
på de sociale strukturer på Amrum. Det ville altså være inte-
ressant i fremtiden at undersøge denne indvirkning. Dette er
dog ikke muligt med de kilder, der er blevet anvendt i denne
artikel. På Amrum er undersøgelse af de sociale lag generelt
sværere end i landbrugsområder, da det er sværere at slutte
sig til samfundslag ud fra erhvervsbetegnelser. I søfarten
var det i princippet muligt for enhver at stige i graderne fra
skibsdreng hele vejen til kaptajn.63 En matros kunne altså
godt blive kaptajn senere. Hertil kommer, at mange, der i fol-
ketællingslisterne optrådte som ”bønder”, i virkeligheden var
pensionerede kaptajner. De kom derfor ikke fra landbrugsla-
get, men havde købt deres jord ved hjælp af penge tjent på
søfart. Naturligvis var der også på Amrum en maritim over-
og underklasse med diverse trin. I nogle familier var det al-
mindeligt at blive kaptajn, i andre forblev man matros. Dette
kan man dog ikke se af folketællingslisterne. Her har man
brug for en ”livsprofil”, som man bedst kan lave ud fra de
såkaldte ”Ummärkungsprotokolle” (som indeholder en form
for skattelister). Her ville det være interessant at undersøge,
om der er sammenhæng mellem tilhørsforhold til et bestemt
samfundslag og en bestemt ægteskabsadfærd eller om social
opstigning hænger sammen med bestemte ægteskabsforhold.
Dette må dog blive et tema for en særskilt artikel.
Summary
The island of Amrum was originally a Danish enclave in
the Duchy of Schleswig and, like Westerland Foehr, was a
part of the county of Ribe. The population of the North Sea
island lived up to the nineteenth century on seafaring. In the
late eighteenth century, over 80% of the male population
were seafarers. By 1834 this proportion had dropped to
just under 60%. In 1860, the proportion again increased
to about 75%. With the founding of the seaside resort
of Wittdün on the southern tip of the island in 1890, the
tourism industry began to strengthen. This business soon
became just as important as shipping had been before it.
The fact that a large proportion of the population lived from
seafaring had a major impact on the society. Birth, death,
marriage, and fertility were subject to special conditions
which were derived from the dependence on the sea.
Taking Amrum as a case, the article examines some of the
demographic characteristics that were typical of a maritime
Cornelius Peters med sin kone Johanna og børnene Therese, Chri-
stine og Gerret. Familiefoto fra Amrum, omkring 1867.
34