Page 33 - Sjæklen2011

Antallet af mulige fødsler var naturligvis afhængigt af
vielsesalderen for kvinden (tabel 7). Kvinder på Amrum,
der blev gift før deres 20. fødselsdag, gennemgik gennem-
snitligt 7,5 fødsler. Kvinder, der blev gift i en alder mellem
30 og 34 år fik gennemsnitligt kun 2,3 børn. De sidste gen-
nemgik i det 19. århundrede (ligesom kvinder, der blev gift
i en alder mellem 20 og 24 år) flere fødsler end i det 18.
århundrede. Til gengæld gik antallet af fødsler for dem, der
giftede sig senere, tilbage.
I det 19. århundrede blev ikke kun over halvdelen af
de førstefødte børn førægteskabeligt født eller undfanget.
Generelt fødtes derudover halvdelen af de inden for ægte-
skabet undfangne børn inden for de første tolv måneder
efter vielsen (lidt færre i anden halvdel af det 19. århund-
rede, hvor andelen faldt til en tredjedel, hvilket kan være en
følge af den udprægede førægteskabelighed i perioden).57
Som på Amrum blev næsten halvdelen af børnene i Leezen
født i løbet af det første år i ægteskabet. Mens en større
del af børnene på Amrum blev født i løbet af de første 8-9
måneder af ægteskabet, med en faldende tendens, er ten-
densen stigende for Leezen. 58
Over tid sker der en forskydning i afstanden mel-
lem børnefødsler. Efter midten af det 19. århundrede gik
andelen af intervaller på under 2,5 år tydeligt tilbage for
familierne på Amrum, mens de længere intervaller udgjorde
en større andel. 59 I det hele taget blev den gennemsnitlige
afstand mellem fødsler større. Afstanden er generelt større
end i Leezen, hvor næsten 50 % af afstandene var fra 19 til
30 måneder (på Amrum 34 %).60
Det er bemærkelsesværdigt, at afstanden mellem bør-
nefødsler bliver tydeligt kortere, hvis man beregner det ud
fra gennemsnittet for alle enkelte intervaller (33,6 måneder)
end hvis man først beregner gennemsnittet for den enkelte
familie og derudfra beregner gennemsnittet for samtlige
familier (38,4 måneder).61 Generelt dækker disse tal over
store forskelle i afstanden mellem de første seks fødsler.
Dette kan også ses af den høje standardafvigelse (18,6).
Forskellen i de to gennemsnit viser, at familier med færre
fødsler har længere intervaller mellem disse, mens familier
med flere fødsler har kortere intervaller mellem fødslerne.
Dermed trækkes gennemsnittet per familie op.
Konklusion
Samlet set viser gennemgangen i artiklen, at ægteskabsmøn-
steret og fødselsmønsteret i det maritime samfund på Amrum
i det 18. århundrede var meget påvirket af de strukturer, som
søfarten gav i form af kvindeoverskud og mænd, der var til
havs store dele af året. Mændenes dødelighed og mobilitet
var høj, mens kvindernes var ringere. Som følge heraf var
kvindernes mulighed at indgå et ægteskab ringere. For ek-
sempel fandtes der flere aldrig gifte kvinder end mænd. Også
mulighederne for at gifte sig igen var ringere for enkerne,
mens enkemændene hurtigt kunne finde sig en ny kone. Så
længe søfarten var sæsonbestemt til månederne marts til sep-
tember, påvirkede mændenes fravær tydeligt vielsesdatoer og
fødslerne. Dette forhold udlignedes i løbet af det 19. århund-
rede, da søfartens betydning blev ringere og dens strukturer
forandredes. Omkring 1800 steg antallet af både u- og før-
ægteskabelige fødsler samt førægteskabelige undfangelser
betydeligt, og sidstnævnte blev reglen i det 19. århundrede.
På den ene side blev førægteskabelig seksualitet normal, på
den anden side var der åbenbart et stærkt socialt pres til at
gifte sig, når kvinden blev gravid. Var manden fraværende til
søs, blev parret gift efter hans hjemkomst. Antallet af ugifte
mødre, som ikke giftede sig med barnets far, forblev lavt i
forhold til andre byer (selvom sømændene forholdsvis nemt
kunne undgå ægteskabet, og selvom man kunne forvente
Tabel 7: Gennemsnitligt antal fødsler indenfor ægteskaber
i fuldstændige første ægteskaber for kvinden efter vielses-
alder, 1710-1899
Vielsesalder
Antal fødsler indenfor ægteskab (Gns.)
18. Årh. 19. Årh. 1710-1899
15-19 7,7 7,4 7,5
20-24 5,4 6,1 5,9
25-29 4,8 4,6 4,7
30-34 2,0 2,6 2,3
35-39 2,0 1,6 1,8
40-44 0,5 0,3 0,4
33