Page 39 - Sjæklen2011

Esbjergfiskerne og missionen

Af Søren Byskov

Missionsfiskerne, eller søndagsfiskerne, som de også kald-

tes, udgjorde en markant minoritet i Esbjergfiskeriet fra

omkring år 1900 til efter 2. Verdenskrig. Artiklen omhand-

ler missionsfiskernes historie og de aftryk, som de satte i

Esbjerg, startende med den tætte kontakt til Holmsland Klit

og de øvrige vestkystegne, hvor Indre Mission stod stærkt,

og hvorfra generationer af fiskere rekrutteredes til Esbjerg.

Sammenholdet og den stærke vilje hos missionsfiskerne til

at udleve såvel arbejde som fritidsliv inden for en missionsk

ramme gjorde dem til foregangsmænd, blandt andet ved

oprettelsen af sømandshjemmene og de første indkøbs- og

skibsforsikringsforeninger. Der var skarpe sociale skel mel-

lem missionsfiskerne og den øvrige del af Esbjergs kutter-

ejere, men 2. Verdenskrig og efterkrigsårenes industrifiskeri

bidrog til at skabe forandringer, som i sidste ende betød, at

missionsfiskerne kom til at samarbejde på tværs af gamle

skillelinier.

Indledning

Selv om Esbjerg havn fra begyndelsen i 1870’erne ikke var

tiltænkt rollen som fiskerihavn, kom fiskeriet til at spille en

betydelig rolle for både havnen og byens udvikling. Fiskere

fra mange egne af landet, navnlig den jyske vestkyst, søgte

til den nye havn ved Esbjerg, og omkring århundredskif-

tet kunne man se konturerne af det, som skulle blive Dan-

marks dominerende fiskerihavn i det 20. århundrede. Snur-

revodsfiskeriet fik sit gennembrud i den sydlige Nordsø, og

Esbjerg blev med sin jernbaneforbindelse til Tyskland ud-

gangspunkt for det mest indbringende fiskeri i Danmark si-

den middelalderen. Skibsværfter og motorfabrikker skød op

i rask tempo, og antallet af kuttere og fiskere voksede år for

år. Motoriseringen af Nordsøkutterflåden bragte i de første

årtier af 1900-tallet Danmark helt i front som fiskerination,

og på havnen i Esbjerg blev der omsat tonsvis af rødspætter,

torsk og andre fisk fra de utallige nybyggede kuttere.

Historien om Esbjergfiskeriets udvikling fra slutningen

af 1800-tallet langt op i det 20. århundrede er således histo-

rien om et erhverv præget af hastige teknologiske fremskridt

og økonomisk vækst. Byen Esbjerg voksede til at blive Dan-

marks femtestørste by, og fiskeriet var ubestridt det vigtig-

ste erhverv. Men de mennesker, som kom til at udgøre den

unge bys fiskerbefolkning, rummede nogle egenskaber, som

i dag kan synes fremmedartede. De færreste danskere ville i

dag forbinde erhvervsliv og teknologisk udvikling med ån-

delige og religiøse værdier, men i den verden, som Esbjergs

fiskere færdedes i, var religion og livsopfattelse nogle af de

centrale elementer for forståelsen af et menneskes placering

i samfundet.

Denne artikel omhandler religionens rolle i fiskerbyen

Esbjerg, idet den søger at beskrive nogle af de markante

træk, som kunne ses hos den del af byens fiskerbefolkning,

der gik under betegnelsen

missionsfiskerne.

Disse fiskere

tilhørte Indre Missions samfund i Esbjerg, og både i deres

gerning som fiskere og i deres omgang med andre indbyg-

gere i Esbjerg var deres overbeviste missionske kristendom

af grundlæggende betydning. For missionsfiskerne var det

deres religiøse tilhørsforhold, som definerede dem i forhold

til omverdenen, og deres historie er rig på eksempler, hvor

dette havde stor betydning for lokalsamfundet og for ud-

øvelsen af fiskeriet.

39