og brændstof; to varegrupper som fiskerne var helt afhæn-
gige af. Et snurrevod virker som fiskeredskab ved hjælp af
meget lange tove, og det gav god mening at forsøge at skaffe
de bedste og billigst mulige forsyninger til fiskerne. Senere
udvidede indkøbsforeningen sortimentet til også at omfatte
proviant, hvilket man må antage var til stor fortrydelse for
de forretningsdrivende på havnen. I det omfang man her-
med konkurrerede med de eksisterende provianthandlere på
havnen samtidig med, at man udelukkede fiskerne fra ”den
anden flåde”, understregede indkøbsforeningen, at de reli-
giøse forskelle også havde konkrete økonomiske og sociale
konsekvenser på havnen.
”Søndagsbåde” – medlemmer af skibsforsikringen ”Union” – lod-
ses gennem isen af redningsskibet F. V. MORTENSEN. Foto fra
slutningen af 1950’erne. Foto: J.K. Jeppesen.
Den samme kreds af kutterejere stod fem år senere bag
stiftelsen af skibsforsikringsforeningen Union, som havde
til formål at skaffe medlemmerne billigere forsikring. Nogle
af de ledende missionsfiskere mente, at den landsdækkende
fiskefartøjsforsikring var for tilbageholdende med at lade
overskuddet flyde tilbage til medlemmerne, og de havde en
formodning om, at det var muligt at udnytte den gensidige
tillid inden for missionsfiskernes fællesskab til at danne en
forsikringsforening, hvor de nære relationer mellem med-
lemmerne ville få hver enkelt til at gøre sit yderste for at
agere ansvarligt og minimere risikoen for skader.
18
Dannel-
sen af disse foreninger i denne periode fremmede såvel fæl-
lesskabsfølelsen blandt de missionske som skellet i forhold
til den øvrige fiskerbefolkning. Der blev ikke lagt skjul på,
at foreningerne var til for en bestemt slags fiskere, nemlig
de fiskere, som ikke fiskede om søndagen, og som i øvrigt
bakkede op om missionen. Det var imidlertid til de andre
kutterejeres irritation, at der blev dannet erhvervssammen-
slutninger med klare økonomiske fordele, som de ikke kun-
ne deltage i.
Medlemsfortegnelserne i foreningerne Union og Godt-
håb er nogle af de kilder, hvor missionsfiskerne er registre-
ret, og hvor det derfor er muligt at få et indtryk af, hvor stor
en del af Esbjergs kutterejere, der tilhørte Indre Mission.
Indre Mission som sådan består ikke af lokale foreninger
med et medlemskartotek. De enkelte familier deltager i mis-
sionshuset og i det religiøse liv uden at blive registreret no-
gen steder, og derfor er det notorisk vanskeligt at bedømme
størrelsen af et lokalt Indre Missions samfund ud fra kil-
der. Men i Esbjerg ses det, at der eksempelvis i 1934 var
79 medlemmer af Union ud af i alt 344 kuttere hjemmehø-
rende i Esbjerg, og hvis man antager, at disse også udgjorde
Esbjergs missionsflåde, betyder det altså, at lidt under en
fjerdedel af kutterejerne på det tidspunkt var med omkring
livet i Indre Mission.
Søndagsfiskere
En af grundpillerne i missionsfiskernes måde at drive fiskeri
på var søndagshvilen, og kriteriet om at ligge stille og holde
hviledagen hellig kom efterhånden til at spille en så central
46
1...,36,37,38,39,40,41,42,43,44,45 47,48,49,50,51,52,53,54,55,56,...192