Page 49 - Sjæklen2011

den bedste søndag, jeg nogensinde har oplevet – sådan helt
at slappe af!”21
Reglen om søndagshvile betød dog ikke, at man afholdt
sig fra at udnytte, at andre af havnens folk i Esbjerg ikke
holdt fri om søndagen. Vodbinder Harald Andersen, der be-
gyndte som vodbinder på Ny havn i 1929 og drev vodbin-
deri gennem mere end et halvt århundrede, kunne fortælle,
at hans og faderens firma i høj grad havde missionsfiskere
som kunder, på trods af at de ikke selv var med i Indre Mis-
sion. Årsagen var, mente Harald Andersen, at deres vodbin-
deri havde mulighed for at arbejde mere end fuldt op både
lørdag og søndag, hvilket var praktisk for missionsfiskerne,
da de på den måde kunne få deres vod repareret og klargjort
til mandag morgen, hvor de gerne skulle kunne stå til havs
så snart som muligt efter midnat.22
Omvendt var det med andre af havnens funktioner, hvor
missionsfolkene helst støttede sig til deres egne. Eksempel-
vis var der to statsautoriserede auktionsmestre i midten af
det 20. århundrede, men det var ifølge lossearbejder Ejvind
Pedersen stort set kun auktionsmester Christiansen – som
oprindeligt stammede fra Holmsland Klit – der auktione-
rede missionsflådens fisk, mens Chr. Boye havde de kuttere,
som ”var langt ude til havs”. 23 På samme måde var missi-
onsfiskerne næsten alle kunder hos de købmænd, herunder
f.eks. J.P. Jensen, som tilhørte missionen.
Større indtjening – nye udfordringer
Den stærke fælles forståelse og de gensidige forventninger
til hinanden indenfor missionsfolkenes kreds synes at have
været intakt helt op til og med 2. Verdenskrig. Under krigen
var mange missionsfiskere engageret i modstandsarbejdet,
hvor de blandt andet blev påskønnet, fordi de var afholds-
folk og ikke skejede ud.24 Men besættelsesårenes fiskeri gav
også varsler om fremtidige udfordringer for missionsfolke-
nes livssyn. Krigsårene var præget af den større risiko ved at
færdes til havs og af de begrænsninger i bevægelsesfrihed,
som krigens parter dikterede. Danske fiskere var imidlertid
nogle af de få, som fortsatte med at levere fisk under hele
krigen, og priserne på fiskeauktionen gjorde det til et sær-
deles indbringende levebrød. Det betød, at også missions-
fiskernes indtægter steg langt mere end nogen kunne have
forventet, og i partsfiskeriet medførte det stærkt stigende
afregninger for de unge fiskere om bord. Dette fik i januar
1942 KFUM’s bestyrelse til at henvende sig til de mission-
ske kutterejere i Union med en bøn om at gribe ind:
”I vort arbejde blandt byens unge, i særdeleshed blandt
fiskerbefolkningen, er der, siden pengerigeligheden har ind-
fundet sig, konstateret en sørgelig nedgang i vore unges mo-
ralske standard. Vi har således adskillige gange mødt unge
fiskere, som vi har med at gøre, der er kommet ud i noget,
som ikke ville have fundet sted, hvis de ikke havde store pen-
gemidler til rådighed.
Vi henstiller derfor til d’Hrr. fiskeskippere at tage hånd
i hanke med de unge og i samarbejde med deres forældre
søge at nå frem til, at de unges pengemidler kommer under
en fornuftig kontrol. Vi håber, at De vil tage denne sag op til
alvorlig overvejelse.” Underskrevet Esbjerg KFUM’s besty-
relse.25
Der var med andre ord grøde i den sammenhæng mel-
lem religion og et bestemt fiskeri- og forbrugsmønster, som
havde domineret missionsfiskerne siden århundredskiftet.
Det var normalt, at missionske kutterejere kunne fortælle
om, hvordan de kunne være fristet til ikke at overholde søn-
dagshvilen, men at de havde modstået fristelsen og fået eks-
tra god fangst derefter som et Guds tegn på, at man havde
truffet det rette valg. 26 Den underliggende logik havde for
missionsfiskerne hele tiden været, at man med overholdelse
af de religiøse leveregler og en mådeholden levevis med fo-
kus på sammenhold kunne holde fattigdom og virkningen
af ulykkelige hændelser på afstand og derigennem se, at
Guds velsignelse hvilede over de missionskes måde at leve
og arbejde på. Men med det helt usædvanligt indbringende
fiskeri under besættelsen oplevede man nu som noget nyt,
at alle fiskere tjente godt, og at der med den øgede velstand
også bredte sig en mere afslappet holdning til livsførelsen,
især blandt de unge. Dette skulle i årene efter krigen blive et
mere påtrængende tema, da missionsfiskerne som alle andre
fiskere skulle omstille sig til nye fiskerimuligheder og endte
med at blive tiltrukket af fiskerimønsteret inden for industri-
fiskeriet.
49