Page 40 - Sjæklen2011

Mission og vækkelse
Forståelsen af religionens betydning blandt Esbjergs fisker-
befolkning tager sin begyndelse i 1800-tallet, da ”missio-
nen” brød igennem i Vestjylland. Indre Mission har sin bag-
grund i folkelige vækkelser, som fandt sted i mange egne af
Danmark i midten af 1800-tallet inspireret af blandt andet
Grundtvigs ideer.
Med udgangspunkt i luthersk protestantisme og inspi-
reret af ideer om folkelig oplysning var kernen i vækkel-
sernes budskab, at man som kristen selv havde ansvaret for
sin frelse. Alle mennesker var (og er) i denne forståelse li-
gestillede over for Gud, og selv om grundtvigianerne med
tiden kom til at stå som en modsætning til Indre Mission,
så havde Grundtvig selv stor betydning for den udbredelse
af en folkelig interesse for kristendommen, der bredte sig i
Danmark og som også missionen var udtryk for.
Den hidtidige, såkaldt ”gammelkristelige” religion rundt
omkring i de danske sogne havde ofte karakter af traditio-
ner, som kun de færreste mennesker reflekterede over, og
i modsætning hertil var de folkelige vækkelser i 1800-tal-
let præget af Grundtvigs begreber om det levende ord og
værdien af en folkelig bevidstgørelse omkring det kristne
budskab.
For at skabe en form for organisering omkring den vakte
kristendom stiftedes i 1861 Kirkelig Forening for den indre
Mission i Danmark. ”Indre Mission” blev hurtigt kendt som
en fællesnævner for de vakte samfund, der bekendte sig til
en bevidstgjort og missionerende luthersk kristendom, og
hvor den personlige omvendelse og stærke trosbekendelse
var i centrum. Indremissionske missionærer drog rundt i
landet og holdt vækkelsesmøder, og den alvor og konse-
kvens, som det missionske livssyn var præget af, slog an
mange steder, ikke mindst i Midt- og Vestjylland.
Det var ikke kun det kristne budskab, som appellerede
til mange, men også budskabet om, at en ægte troende ikke
skulle lade sit sjæleliv distrahere af verdslig underholdning
som kortspil, dans og drikkeri. Mange kendte til problemer
med drikfældige familiefædre og svage sjæles overdrevne
kortspil om penge, og når missionærerne med stort enga-
gement talte om velsignelserne ved et liv uden spiritus og
uden de mest risikable laster, kunne det lyde forjættende.
Især mange unge mennesker lod sig omvende under store
vækkelsesmøder, og den nye religiøsitet bredte sig hurtigt. 1
Ved Vestkysten er det velkendt, at man på Harboøre-eg-
nen i 1880’erne oplevede en indremissionsk vækkelse, som
satte sig gennemgribende spor. I en tid, hvor fiskere sejlede
til havs uden vejrmelding, uden motor og uden radioforbin-
delse til omverdenen, var troen på en overjordisk styring af
livets tildragelser ikke fjern. Varsler, skæbnetro og frygten
for elementernes rasen havde traditionelt en fremtrædende
plads i bevidstheden, og Indre Missions budskab om den
personlige frelse og et liv i tæt kontakt med Gud viste sig at
kunne vinde overvældende genklang både hos fiskerne og
deres familier.
Dette gjorde sig også gældende længere mod syd på
Holmsland Klit, hvor kystfiskeriet med havbåde også var en
del af den gamle erhvervskultur. Her slog Indre Mission dog
først igennem lige før århundredskiftet, hvor vækkelsesmø-
der vandt tilslutning blandt de lokale.
I marts 1896 beskrives det, hvordan klitsognet blev
ramt af et tragisk forlis, hvor fire fiskere druknede. Dette
var tilsyneladende med til at gøde jorden for missionærer-
ne, og blandt en større del af sognebørnene bredte der sig
selvransagelse og lydhørhed over for vækkelsesprædikener.
Det fortælles, hvordan der i sommeren 1896 blev ”en væl-
dig kirkegang paa Klitten” , og hvordan ”fiskerne kom [i
kirke], selv om de havde været på havet hele natten og ikke
sovet”.2
Vækkelsen førte til store forandringer i lokalsamfundet
på Holmsland Klit. Der byggedes flere missionshuse i de
følgende år, og blandt befolkningen opstod der skel mellem
de missionske og de ikke-missionske.
Iver Kr. Madsen, som var præst i sognet 1910-1913,
men som ikke selv tilhørte missionen, beskrev det således:
”De missionsfolk, som var nået til en personlig omven-
delse, var virkelig blevet ’nye mennesker’ i tankegang, tale
og adfærd både i hjemmet og over for dem uden for. I stedet
for banden, svir, kortspil og brutalitet var der i hjemmene
kommet til at lyde salmesang, læsning i Guds ord og opbyg-
gelig tale.”3
40