Page 30 - Sjæklen2011

øgning i antallet af fødsler mellem juni og december med
et højdepunkt i august og september, mens der i den første
halvdel af året så godt som ingen fødsler var. På Föhr som
på Amrum udjævnedes denne fordeling langsomt i løbet af
det 19. århundrede. Omkring år 1900 var den fuldstændig
udjævnet.39 Indbyggerne på Föhr levede som indbyggerne
på Amrum hovedsageligt af søfart, for hvilken hvalfangst og
handelsfart dominerede.
I Sønderho, der ligger på den nordligste ø i Vadehavet,
Fanø, var højdepunktet i antallet af fødsler sågar stadig ved
slutningen af 1880’erne mellem september og november
(med absolut højdepunkt i oktober), mens de øvrige føds-
ler var jævnt fordelt over året. Også i Marstal på Østersø-
øen Ærø, endnu et søfartssamfund, lå højdepunktet på dette
tidspunkt stadig mellem september og januar. 40 På begge
øer, såvel på Fanø som på Ærø, oplevede søfarten først sin
største blomstring i slutningen af det 19. århundrede.41 Det
er altså ikke mærkeligt, at den maritime fødselsrytme holdt
sig længere på disse øer.
Ovenstående viser for det første, at fødslernes fordeling
over årstiderne på Amrum var usædvanlig og afveg fra bille-
det for landsogne. For det andet viser gennemgangen, at den
ekstreme fordeling med næsten ingen fødsler i den første
halvdel af året og en koncentration i den anden halvdel af
året med højdepunkt i september eller oktober var typisk for
de maritime samfund ved Nord- og Østersøen, som levede
af søfart.
Til slut vil vi nu se på forekomsten af børn født uden for
ægteskab og fertiliteten på Amrum.
Uægte børn og fertilitet
Andelen af børn født uden for ægteskab (”uægte børn”) var
indtil 1790 meget lille påAmrum, for det meste under 1 % af
alle fødsler (figur 7).42 Herefter voksede andelen kraftigt til
over 5 %, for efter 1850 igen at falde betydeligt. I 1880’erne
og 1890’erne lå den igen under 1 %. Denne tendens passer
ind i det almindelige billede, også selv om tallene for Am-
rum generelt er meget lave. I Leezen begyndte stigningen
omkring ti år før. Der ser det dog ikke ud til at være helt
så stærk en tilbagegang i slutningen af det 19. århundrede
som på Amrum. 43 Også i syv sogne i den holstenske og den
oldenburgske kystregion lå stigningen på samme tid. Nogle
steder var den på samme måde brat, andre steder var den
mere flydende.44 Også i Danmark og andre vesteuropæiske
lande var udviklingen generelt lignende. 45 Mens stigningen
i landområder ikke mindst hang sammen med vækst i be-
folkningen og mindre mulighed for giftermål, lader den sig
måske for Amrum forklare ved krisen i det søfartsprægede
samfund. Der kan dog ikke ses en tilbagegang i antallet af
ægteskaber.
Det er interessant at kigge på, i hvilket omfang det før-
stefødte barn i et ægteskab virkeligt var ”ægte” (figur 8). Her
sker der en tydelig forandring omkring år 1800. Indtil ind i
1790’erne var der slet ikke nogen førægteskabelige fødsler,
hvor parret først giftede sig efter den første fødsel og på
denne måde forvandlede det uægte barn til et ægte barn. Før
år 1800 blev mellem 68 og 84 % af de første børn undfanget
efter vielsen. Det betyder, at de øvrige mellem 16 og 32 %
af parrene først begyndte at tænke på bryllup efter, at kvin-
den var blevet gravid. Efter at næsten en tredjedel af und-
fangelserne skete før vielsen i 1720’erne og 1730’erne, faldt
denne andel i begge de sidste årtier af det 18. århundrede til
en sjettedel. Herefter begyndte såvel antallet af førægteska-
Figur 7: Andel illegitime fødsler per årti i procent af alle fødsler,
Amrum 1694-1918
30