Page 32 - Sjæklen2011

for Leezen og Sejerø, altså de to steder, der geografisk lig-
ger nærmest. De lave tal for Amrum er forbavsende, fordi
Johansen i det også af søfart prægede samfund Troense på
Tåsinge fandt en fertilitet, der var høj sammenlignet med
andre danske samfund.51
Generelt var frugtbarheden højest i de første år af æg-
teskabet for at falde i de følgende år.53 Det er påfaldende,
at frugtbarheden i starten af ægteskabet var særligt høj for
kvinder, der først blev gift, når de var mellem 35 og 39 år
gamle. Her var det klart, at uret tikkede, og hvis disse kvin-
der skulle nå at få børn, var de nødt til at få dem hurtigt. For
kvinder, der blev gift i en alder over 25 år, ses der i den an-
den halvdel af det 18. århundrede en tilbagegang i fertilite-
ten, mens den tog til for de yngre kvinder i denne periode.54
Den gennemsnitlige alder ved sidste fødsel i fuldstæn-
dige ægteskaber lå på Amrum ved 39,3 år. Medianen lå på
40 år. Godt halvdelen af kvinderne fik deres sidste barn, når
de var over 40. Tendensen for at få det sidste barn efter 40
års alderen var let stigende, fra 47,1 % af kvinderne til 52,7
% i den anden halvdel af det 19. århundrede. Eftersom vi-
elsesårene ligger til grund, omfatter undersøgelsen årene op
til omkring 1918. 55 Andelen af kvinder, der fik deres sidste
barn, når de var over 40, ligger betydeligt over den andel,
der kan ses for Leezen, hvor tallet i årene fra 1720 til 1869
kun lå på 37,0 %.56
Antallet af børn født indenfor ægteskab lå på Amrum
gennemsnitligt på 4,9 (tabel 6). Grundlaget for dette tal er
værdierne for fuldstændige første ægteskaber for kvinderne.
Tallene var med 4,0 lavest i den anden halvdel af det 18.
århundrede. For vielsesårgangene mellem 1770 og 1819 lå
den sågar kun på 3,8. De fleste kvinder gennemgik mellem
fire og otte fødsler (i alt 52,4 % af kvinderne i fuldstændige
ægteskaber). Ti fødsler og derover var undtagelsen. Mere
end tolv fødsler finder vi først i det 19. århundrede. En kvin-
de, der giftede sig i den anden halvdel af det 19. århundrede
gennemgik sågar femten fødsler. I alt 11,4 % af kvinderne
forblev barnløse.
Tabel 6: Antal fødsler indenfor ægteskab i fuldstændige første ægteskaber for kvinden, 1710-1899
n = Antal ægteskaber, Gns = Middelværdi (gennemsnitligt fødselstal)
Vielsesår
Fødselstal
n Gns
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15
1710-49 7 3 4 5 7 12 3 12 7 3 3 1 1 0 0 0 68 5,2
1750-99 9 7 2 8 10 6 5 5 2 3 0 2 0 0 0 0 59 4,0
1800-49 11 11 10 8 8 10 7 10 12 5 6 3 0 1 0 0 102 4,9
1850-99 12 9 5 8 12 5 21 9 15 7 1 3 2 1 1 1 112 5,3
i alt 39 30 21 29 37 33 36 36 36 18 10 9 3 2 1 1 341 4,9
i % 11,4 8,8 6,2 8,5 10,9 9,7 10,6 10,6 10,6 5,3 2,9 2,6 0,9 0,6 0,3 0,3 100,0
Figur 9: Et udvalg af alderspecifikke frugtbarhedsrater52
32