Page 48 - Sjæklen2011

dagshvile blev kaldt, dog fremdeles en værdsat regel, som
blev holdt i hævd. Der er beretninger om, at kuttere, som
ikke var nået i havn inden lørdag kl. 24, har stoppet motoren
ganske få sømil fra Esbjerg for at ligge og holde søndag på
vandet, og kuttere, som valgte at gå længere til havs på fi-
skeri, brugte søndagene på havet som kærkomne hviledage
i et hårdt arbejdsliv. I stedet for at stå op kl. 2-3 om nat-
ten og gøre klar til det første træk, kunne man sove længe
i køjen og ellers bruge dagen på hjemlige ting så som at
lave god mad, holde andagt og, hvis der var mulighed for
det, have samvær med andre missionsfiskere langt fra hjem-
met. Efter at de fleste kuttere i mellemkrigsårene fik radio
om bord, kunne en fremtrædende missionsmand som Chr.
Grønne ligefrem holde en prædiken over radioen, som alle
missionskutterne til havs kunne stille ind på og lytte til.20
Søndagsskippernes besætninger var ikke nødvendigvis alle
missionske, men selv ikke-missionske partsfiskere kunne
godt sætte pris på afslappende søndage til havs med missi-
onsfiskerne. En mand, som aldrig havde været med en mis-
sionskutter før, indrømmede overfor sine kolleger efter sin
første søndag med en missionskutter: ”Jeg har alle dage
grinet ad missionsfolk, men det gør jeg ikke mere. Det er
Søndag om bord på E 52 BETHEL i maj 1954. Når man ikke kunne være hjemme søndag, blev hviledagen brugt til at slappe af. Mange hørte
radiogudstjeneste og fandt sangbøgerne frem, og maden om bord var ekstra god på denne dag. Foto: J.K. Jeppesen.
48