Page 44 - Sjæklen2011

at understrege afstanden og forskellen til ”den anden flåde”,
som man ikke dyrkede noget fællesskab med ud over de rent
fiskerimæssige erhvervsinteresser.
Sømandshjem og foreningsdannelser
Det ligger i betegnelsen ”mission”, at man gennem mis-
sioneren ønsker at udbrede det kristne budskab til andre,
og hvor der i missionshusene måske først og fremmest blev
missioneret for de allerede omvendte, så var oprettelsen af
sømandshjem i danske og udenlandske havne med til mere
bredt at sprede budskabet til søens og havnens almindelige
brugere. De to sømandshjem på Esbjerg havn blev oprettet i
1903 ved den gamle havn og i 1927 ved den nye fiskerihavn,
og i begge tilfælde var det med det klare formål at skabe et
sømands- og fisker-’hjem’, som kunne være en tryg base for
især yngre mennesker, der langt fra deres eget hjem friste-
des af havne- og bylivets mange tilbud om et udsvævende
liv. På sømandshjemmene var der åbent for alle, som gerne
ville have kaffe eller et måltid mad, og værelser kunne lejes
for kortere eller længere perioder. Hjemmene fik en funk-
tion som socialt mødested og varmestue for en langt bredere
kreds end blot de missionske, men åndeligt var hjemmene
fast forankret i Indenlandsk Sømandsmission og således en
del af den missionske familie. Der blev holdt andagter og
hyppige møder med vidnesbyrd fra fiskere og søfolk, og når
kokkedrenge ankom til Esbjerg fra vestkystegnene, med-
bragte de gerne en formaning hjemmefra om at holde til på
Sømandshjemmet, fordi dette blev set som et værn mod de
mange fristelser i storbyen.14
At sømandshjemmet i særlig grad tog sigte på de yngre
kom også til udtryk, da man med base her i 1907 oprettede
Sømandsmissionens KFUM som et kristent tilbud om fælles
aktiviteter for de unge fiskere og håndværkere på havnen.
I Havnens KFUM, som foreningen blev kaldt, engagerede
unge fiskere sig i at missionere for søfolk og fiskere, som
opholdt sig om bord på fartøjerne i havnen, og hver søndag
gik de rundt til skibe og kuttere og uddelte blade fra KFUM
og Indre Mission til de ombordværende.
Da fiskeriet fra Esbjerg i 1920’erne var vokset til at om-
fatte godt 300 hjemmehørende fartøjer samt en meget stor
trafik af kuttere fra andre havne, fik en kreds af folk tilknyttet
havnen oprettet en afholdsrestauration for lossearbejdere og
andre, som var beskæftiget på den nye fiskerihavn. Hallere-
staurationen, som fik sit navn, fordi den lå i tilknytning til
auktionshallen, kom til at blive tilholdssted for mange ikke-
missionske fiskere og havnearbejdere, herunder de som ikke
brød sig om den missionerende tone, der prægede sømands-
hjemmene.15 Som en konkurrent til sømandshjemmene var
Hallerestaurationen med til at skabe fornyet engagement
blandt missionfiskerne til fordel for Sømandshjemmet Ny
Havn, og missionsaktiviteterne og vækkelserne på sømands-
hjemmene nåede et nyt højdepunkt i 1930’erne. I Indre Mis-
sions Tidende fremgik det for eksempel flere år senere:
”En særlig velsignet vækkelse kom til Esbjerg i 1933, og
da var der mange unge, der gav Jesus deres hjerte. Da var
der over fem uger møde hver aften på sømandshjemmet, og
mange gange var sømandshjemmet så pakket med folk, at
man sad til anden sal for at få lov til at høre. Jo, her i dette
skønne hus har der været mange bøjede knæ og megen lov-
sang til Gud.” 16
Vækkelserne med udgangspunkt især på Sømandshjem-
met Ny Havn var i 1930’erne særligt appellerende og blev,
Sømandshjemmet Ny Havn stod færdigt i 1927 på den nye fiskeri-
havn og blev snart fiskernes foretrukne tilholdssted, dog i konkur-
rence med Hallerestaurationen. I 1930’erne var missionen meget
aktiv på Sømandshjemmet gennem møder og vækkelsesuger.
44