175
        
        
          Vedrørende de store kaskelothvaler er vores anbefaling,
        
        
          at de i tidevandsområder som f.eks. Vadehavet får lov til at
        
        
          dø af sig selv. Kaskelothvaler, der strander på højvandet,
        
        
          eller som vi har set det, følger det stigende vand op på det
        
        
          højeste af sandbankerne, vil kæntre over på siden under den
        
        
          efterfølgende ebbe. Dette betyder, at deres enlige næsebor i
        
        
          forreste venstre side af næsen kommer under vand, og dyret
        
        
          drukner. Muligvis vil hvalen dø forinden af sammenpres-
        
        
          ning eller deformering af organerne eller af hedeslag - vi
        
        
          ved det ikke. Druknedøden opfatter vi mennesker alle som
        
        
          en grusom måde at dø på, da vi alle kender panikken, når vi
        
        
          ufrivilligt får hovedet under vand. Denne ’hovedet-under-
        
        
          vand-panik’ må vi formode ikke plager hvalerne. Det er jo
        
        
          den måde, de lever på - hele livet.
        
        
          Skulle vi blive konfronteret med en levende stranding af
        
        
          en anden større hval eller af en kaskelot i et ikke-tidevands
        
        
          område, vil vi anbefale den sydafrikanske ”dynamitmeto-
        
        
          de” metode anvendt. Den er ikke videre æstetisk, men den
        
        
          opfylder kravet om en hurtig aflivning.
        
        
          I øvrigt er der ikke to strandinger, der er ens, og man må
        
        
          være forberedt på at skulle tilpasse sin aktion efter præcis
        
        
          de aktuelle betingelser. Både hvad angår hvalart, størrelse,
        
        
          lokalitet, hydro- og meteorologiske betingelser samt logi-
        
        
          stiske præmisser - herunder mulighederne for at fremskaffe
        
        
          alle mulige hjælpemidler.
        
        
          Fiskeri- og Søfartsmuseets anbefalinger i forbindelse med
        
        
          aflivning af hvaler kan skematisk opsættes således:
        
        
          Hvaler op til ca. 8 meter:
        
        
          %
        
        
          Skydning igennem kraniet og efterfølgende afblødning.
        
        
          Riffelskud i sagittalplanet (i dyrets længderetning) fra
        
        
          blæsehullet skråt bagud til et punkt mellem de to forluffer.
        
        
          %
        
        
          Afblødning straks - en tilstrækkelig lang kniv/lanse/stik-
        
        
          økse stikkes lodret ned umiddelbart bag kraniet for at
        
        
          overskære
        
        
          
            rete mirabile
          
        
        
          i nakkeleddet lige bag nakke-
        
        
          ledsknuderne samt evt. overskære rygraden.
        
        
          Hvaler over ca. 8 meter:
        
        
          %
        
        
          Sprængstof i nakkeregion, med det formål for at lædere
        
        
          og blokere
        
        
          
            rete mirabile.
          
        
        
          %
        
        
          Eventuelt panserværnsvåben af typen 84mm M/95 og
        
        
          M/97 CS HP, med hulladningsammunition (kræver af-
        
        
          prøvning på hvalkadaver inden).
        
        
          %
        
        
          Eventuelt OED med hulladningsvirkning (kræver af-
        
        
          prøvning på hvalkadaver inden).
        
        
          %
        
        
          Eventuelt overskæring af
        
        
          
            rete mirabile
          
        
        
          ved hjælp af
        
        
          ”rendegraverkniv”.
        
        
          En strandet kaskelothval i et tidevandsområde, der opdages
        
        
          på stigende vand skal selvfølgelig ikke aflives, og hvis den
        
        
          opdages på faldende vand, kan man give den en chance.
        
        
          Måske overlever den turen om på siden og får så en mulig-
        
        
          hed for at komme flot på efterfølgende højvande. Hvis ikke
        
        
          den overlever kæntringen om på siden, vil denne måde at dø
        
        
          
            Kranium af kaskelothval, Rømø 2000. Hvalens nakkehul ses i
          
        
        
          
            midten. Foto: Århus Universitet.