Page 166 - Sjæklen2007

166
det ikke må være ubehageligt at være vidne til og overvære.
Derfor foretrækkes - ikke stødende - aflivninger ved brug af
sprøjte, ofte med muskellammende medikamenter, frem for
et par hurtige humane snit med en kniv, men mere om det
senere.
Hvordan afgøre om en hval bør aflives?
Hvis det strandede dyr er kommet ind på kysten alene - og
det samtidig tilhører en kystart, som f.eks. et marsvin, en
hvidnæse eller en alm. delfin - kan man som hovedregel gå
ud fra, at dyret er sygt og straks iværksætte en aflivning.
Denne overvejelse bør foretages ved alle enkeltstrandinger
- også hvis det drejer sig om større oceaniske hvaler. De fin-
hvaler, der i bl.a. 2003 svømmede op og ned langs den jyske
østkyst, demonstrerede, at de ingen problemer havde med at
navigere rundt i vore snævre og lavvandede farvande. Hvis
en finhval strander i vore farvande, må man derfor gå ud fra,
at det ikke skyldes en navigationsfejl, men at det har andre
og mere alvorlige årsager.
Anderledes uklart er det med massestrandede hvaler, og
her er det især kaskelothvaler, grindehvaler og halvspæk-
hugger, det drejer sig om. De 16 og 13 kaskelothvaler, der
i henholdsvis 1996 og 1997 strandede på den samme sand-
banke på Rømø har ikke alle været præcis lige så syge, at
de alle strandede præcis samme sted på præcis samme tids-
punkt. Hvorledes man bør forholde sig i disse hændelser,
må den aktuelle situation afgøre.
Nødvendige argumenter for aflivning
Ikke alle kan eller vil forstå, at en hurtig og human aflivning
af enkeltstrandede hvaler er det eneste dyreværnsmæssigt
rigtige at foretage sig. Derfor kan det af hensyn til myn-
digheder og medier være nødvendigt at kunne vurdere og
dokumentere eventuelle forringelser i hvalens kondition og
ernæringstilstand.
Alt for ofte ser man i især udenlandske medier, hvor-
ledes private organisationer og offentlige myndigheder re-
flektorisk begynder at skubbe strandede hvaler ud i havet
igen - eller jage rundt med hvaler, der har forvildet sig op
i floder eller flodmundinger, fjernt fra dyrenes normale ha-
bitater. Seneste eksempler på dette var en bardehval 1.600
km oppe af Amazonfloden i november 2007 og en døgling,
der i januar 2006 svømmede rundt i Themsen. Begge hvaler
døde, og en hurtig og human aflivning af de to dyr, da de
blev opdaget, havde været mangefold mere humant.
Det kan være vanskeligt at vurdere hvalens kondition,
så længe dyret er i vand, men nakkeregionen og størrelsen
Afmagret Rissos delfin fundet død i Roskilde Fjord, 2007.
Foto: Hans Baagøe
Afmagret marsvin i Skovshoved Havn, 2002. Foto: Per Schiøttz