Page 156 - Sjæklen2007

156
dige, men andre materielle udsagn, ikke mindst åer og
vandløbs tydelige overbelastning af forurening landet over,
bidrager til opkomsten af nye politiske grupperinger, der i
Vadehavet ser planerne om et fremskudt dige som et ek-
sempel på den miljønedbrydende produktionsform, der har
skabt selv samme problemer. Digets tavse eksistens rummer
således en flertydig historie om kamp med såvel naturens
kræfter som mellem mennesker.
Noter
1. Vestkysten 10.05.82, Vestkysten 11.05.82, Jydske Tidende
10.05.82, Jydske Tidende 11.05.82.
2. Begrebet natur er omstridt, men benyttes i denne artikel
i sin empiriske brug blandt de, der opfatter de ikke-urbane
fysiske lokaliteter præget af ikke-menneskelige fænomener,
som ’natur’ - i modsætning til den menneskeskabte ’kultur’.
3. Rodmann, Magaret C.: “Empowering Place: Multi-
locality and Multivocality”. American Anthropologist.
Vol. 94, 1992: p. 640-656. Watson, Matthew:“Performing
place in nature reserves” i: Szerszynski, B., Heim, W. &
C. Waterton (eds.) Nature Performed. Environment, Culture
and Performance. The Sociological Review Monographs.
Blackwell Publishing. Oxford, UK and Malden, MA, USA,
2003: p. 145-160.
4. Stocking George W., Jr.: Race, Culture and Evolution:
Essays in the History of Anthropology. Chicago: Chicago
University Press, 1982: p. 202-3; Clifford, James: The
Predicament of Culture: Twentieth Century Ethnography,
Literature, and Art. Cambridge: Harvard University Press,
1988: p. 338.
5. Ortner, Sherry:”Theory in Anthropology since the Six-
ties” Comparative Studies in Society and History. Vol 26
(1): 1984: p. 126-166. Fox, Richard G.: Lions of the Pun-
jab. Culture in the Making. University of California Press.
Berkeley, LA and London. 1985.
6. Se f.eks: Rodmann, Magaret C.: “Empowering Place:
Multilocality and Multivocality”. American Anthropologist.
Vol. 94, 1992: p. 640-656; Ingold, Tim: The temporality of
the landscape”. World Archaelogy. Vol. 25 (2): 1993: p. 152-
174; Gupta, Akhil og Ferguson; James: “Culture, Power,
Place: Ethnography at the End of and Era” i: Gupta,Akhil and
James Ferguson (eds.) Culture, Power, Place. Explorations
in Critical Anthropology . Duke University Press. Durham
and London, 1997: p. 1-29; Watson, Matthew: Performing
place in nature reserves” i: Szerszynski, B., Heim, W. &
C. Waterton (eds.) Nature Performed. Environment, Culture
and Performance . The Sociological Review Monographs.
Blackwell Publishing. Oxford, UK and Malden, MA, USA,
2003: p. 145-160.
7. Malkki, Liisa: “National Geographic: The Rooting
of Peoples and the Territorialisation of National Identity
among Scholars and Refugees” i: Gupta, Akhil and James
Ferguson (eds.) Culture, Power, Place. Explorations in
Critical Anthropology. Duke University Press. Durham and
London, 1997: p. 52-74.
8. Den ældste skriftlige kilde, der omtaler befolkningen ved
Vadehavet, er fra begyndelsen af vor tidsregning, hvor den
romerske historieskriver Plinius beretter, at befolkningen
bor på ”håndopkastede jordhøje”. Beskrivelsen refererer til
de såkaldte værfter, som bønderne byggede deres hytter og
senere deres gårde på for at sikre dem mod oversvømmelser
(Rasmussen, L. M. og Lauersen, K.: Fugle i Tøndermarsken
- bestandsudvikling og landbrug. Tema-rapport fra DMU,
35/2000: p. 9, samt Fischer, Ludwig and Hasse, Jürgen:
”Historical and Current Perceptions of the Landscapes in
the Wadden Sea Region” i: Chapter 3. Perceptions of the
Landscapes. Wadden Sea Ecosystem No. 12, 2001: p. 84).
Befolkningens udleverethed til tidevandets bevægelser be-
skrives tydeligt hos Plinius, der noterer, at ”man ikke ved
om disse egne hører til det faste land eller til havet” (ci-
teret i Fischer, L. og Waterbolk, H.J.: “Vadehavsområdets
landskaber og kulturhistorie” i: Vadehavet. Portrætter af et
kulturlandskab. CWSS og Amternes Vadehavssamarbejde.
Fiskeri- og Søfartsmuseet Esbjerg, 2005: p. 14).
9. Overleveringer fortæller om stormfloder i 1216, 1219 og
1230, hvor der efter sigende druknede henholdsvis 10.000,
40.000 og 100.000 mennesker. I forbindelse med stormen
”den store manddræber” i januar 1362 menes op imod
200.000 at være druknet, idet omkring 30 sogne, herunder
øen Strand, forsvandt i havet. I oktober 1634 (den anden