Page 150 - Sjæklen2007

150
gen, lyttet til naturorganisationernes indvendinger. I lovens
betænkninger imødekommes Martin Iversens forslag om at
omdanne kogen til et naturområde delvist, idet man salo-
monisk deler det nye land op i henholdsvis en landbrugs- og
en naturdel. Samtidig bestemmes det, at der ikke må drives
intensivt moderne landbrug i kogen. Den må kun benyttes
til afgræsning. Da det et par år senere står klart, at havbun-
den ud for diget ikke egner sig til landvinding, etableres der
desuden en saltvandssø i den ene ende af naturområdet for
at kompensere fuglene for deres tab af forland 42 43.
Hvor det således i 1956 var en central del af planerne
for digets placering, at man herved ville kunne forøge land-
brugsarealet i området med ca. 10 pct.44, så er landvinding i
den mellemliggende årrække forsvundet fra den offentlige
politiske dagsorden. Den officielle begrundelse for bygnin-
gen af diget - befolkningens sikkerhed - holder naturligvis
stadig, men landbrugets forventninger om et øget land-
brugsareal og deraf følgende indtægter skuffes. Indvinding
af land til landbrugsformål er ikke længere et politisk gang-
bart projekt. Ud over at være et symbol på menneskets sejr
over naturkræfterne i Vadehavet, ender det fremskudte dige
og det bagvedliggende Margrethe Kog derfor frem for alt
som en materiel manifestation af ideen om, at naturen har
en iboende værdi, der kalder på menneskelig omsorg og an-
svarlighed 45.
Stedet som tegn
Ikke alle læser diget og det bagvedliggende kog på samme
måde, og den herskende fortolkning er, og vil til stadighed
være, til debat - både verbalt og i den måde stedet bruges
på. I den daglige praksis efterlader folk spor, som er med
til at give dige og kog betydning for andre. Hvor aktivite-
ter såsom anlægning af slikgårde på de forlandsnære vader,
gravning af vandingskanaler og udsætning af kreaturer på
markerne alle virker som tegn, der forlener stedet med en
betydning som landbrugsland, tilskriver opsætningen af of-
ficielle fugletavler og skraldespande samt etableringen af
en souvenirbutik samme sted det fremskudte dige med en
ganske anden betydning som beskyttet naturområde og tu-
ristattraktion.
Betydningsproduktionens kropslige forankring
Centralt for forståelsen af de forskellige syn på Magrethe
Kogs rette anvendelse er den menneskelige betydningspro-
duktions kropslige forankring. Den engelske antropolog
Tim Ingold, der i en menneskealder har forsket i relationen
mellem mennesket og dets fysiske omgivelser, argumente-
rer for, at det er gennem arbejdet, gennem menneskers ak-
tive brug af deres fysiske omgivelser, at disse tillægges be-
tydning, samtidigt med at stedets fysiske realitet sætter sig
i kroppen på de, der arbejder med det. Ingold taler i denne
forbindelse om ”workscapes” og illustrerer sin pointe via
en analyse af den hollandske maler Pieter Bruegels klas-
siske billede fra 1565 af bønder under høsten 46. Når bøn-
derne går til og fra markerne sætter de på én gang deres eget
spor i landskabet i form af stier og rastepladser og indlejrer
fornemmelsen af landskabets fysiske materialitet i deres
kropslige hukommelse. Betydningen af det konkrete sted
sker derfor i en samtidig mental og materiel skabelsespro-
ces, hvor mennesket nok agerer aktivt men ikke kan sige sig
fri for en påvirkning fra landskabet eller stedet selv.
De grønne naturorganisationer, der er imod diget, arrangerer
løbende happenings for at gøre opmærksom på deres synspunk-
ter; her er de i færd med at begrave naturen. Foto: John Frikke.