155
        
        
          politiske proces i Danmark. Samme type repræsentationer
        
        
          er på spil i målsætningerne for vandstand, saltholdighed og
        
        
          gennemstrømning i Saltvandssøen. Dige og kog er i denne
        
        
          forstand en materialisering af de processer, der konstituerer
        
        
          Vadehavet som et videnskabeligt objekt. De generaliserede
        
        
          data har fået et materielt statisk udtryk i en konkret form på
        
        
          dette specifikke sted.
        
        
          
            Perspektivering
          
        
        
          Som en direkte udløber af fredningen af de offentlige area-
        
        
          ler i Margrethe Kog og etableringen af Saltvandssøen be-
        
        
          gynder man snart at tale om nødvendigheden af at regulere
        
        
          grundvandstanden i kogen som helhed (dvs. også på de pri-
        
        
          vate arealer), samt at forhandle om adgang til nye grupper
        
        
          af brugere i området, først og fremmest ornitologer
        
        
          55
        
        
          . Diget
        
        
          og Saltvandssøens etablering ændrer således de materielle
        
        
          forudsætninger for et lokalt virke i området. Nogle fratages
        
        
          rettigheder og privilegier, de tidligere tog for givet, mens
        
        
          andre tildeles nye rettigheder i samme område.
        
        
          Disse magtforskydninger ligger som baggrundstone i
        
        
          alle senere forhandlinger om Vadehavets forvaltning. Først
        
        
          i slagsmålet om de indre koge i Tøndermarsken, der i 1988
        
        
          fører til Loven om Tøndermarsken, senere i forbindelse med
        
        
          den lokale afvisning af ideen om at udnævne Vadehavet til
        
        
          et verdensarvsområde i 2001 og nu igen under nationalpark-
        
        
          debatten
        
        
          56
        
        
          .
        
        
          Snittet mellem modstandere og fortalere er ikke og har
        
        
          aldrig været rent. Der findes økologisk orienterede land-
        
        
          mænd, der på linje med det lokale turisterhverv gerne ser
        
        
          områderne beskyttet mere end tilfældet er i dag, mens der
        
        
          naturligvis også findes meningsforskelle blandt ornitolo-
        
        
          ger, forskere og politikere med hensyn til, hvor meget de
        
        
          forskellige hensyn til naturbeskyttelse, erhvervsudvikling
        
        
          mv. bør vægtes. Diskussionerne vedrører ikke blot spørgs-
        
        
          målet om,
        
        
          
            hvorvidt
          
        
        
          man skal bevare naturgrundlaget (dette
        
        
          er alle for så vidt enige om), men nok så meget om, hvilke
        
        
          menneskelige praksisformer (intensiv landbrugsproduktion,
        
        
          ekstensiv landbrugsproduktion, jagt, fiskeri, turisme, natur-
        
        
          bevaring eller naturgenetablering) dette naturgrundlag
        
        
          
            kan
          
        
        
          og
        
        
          
            bør
          
        
        
          understøtte.
        
        
          
            Konklusion
          
        
        
          Forskellige værdisætninger af et givent sted kan eksistere
        
        
          side om side i mange år uden nævneværdige problemer og
        
        
          endog med en vis gensidig respekt mellem de forskellige
        
        
          interessenter. Konflikt opstår som regel først i det øjeblik,
        
        
          hvor de klassifikationer, beskrivelser og evalueringer, der
        
        
          udgør teksten om et sted, følges op af materielle manifesta-
        
        
          tioner
        
        
          
            på
          
        
        
          stedet - i Vadehavet for eksempel i form af anlæg-
        
        
          gelsen af den saltvandssø, der endeligt definerer komplek-
        
        
          set omkring det fremskudte dige som natur frem for kultur.
        
        
          Dette skyldes, at de materielle forudsætninger for et lokalt
        
        
          virke i området herved ændres. Nogle fratages rettigheder
        
        
          og privilegier, de tidligere tog for givet, mens andre tildeles
        
        
          nye rettigheder i samme område.
        
        
          Det fremskudte dige er, på linje med den tilknyttede salt-
        
        
          vandssø, således det materielle udtryk for en transformation
        
        
          af det specifikke lokale rum. Digets endelige udformning
        
        
          er resultatet af globale tanker indsat i det lokale, først skabt
        
        
          på baggrund af universelle tanker om fremskridt gennem
        
        
          teknologiske landvindinger og siden modereret som følge af
        
        
          andre globale forestillinger om vådområders rette funktion
        
        
          som beskyttet naturområde.
        
        
          Hvor det fremskudte diges oprindelige betydning lå i den
        
        
          sejr over havets kræfter, som henholdsvis et sikkert dige og
        
        
          en frugtbar marskeng illuderer, ændres betydningen under-
        
        
          vejs i debatten, således at de oprindelige planer får et stem-
        
        
          pel som naturfjendske, alt imens det endelige digekompleks
        
        
          modificeres i retning af et 'naturens sted'; en betydning, der
        
        
          kan tolereres i 1980’ernes naturbevidste politiske miljø men
        
        
          afvises og bekæmpes af lokale lodsejere.
        
        
          De ændrede planer er imidlertid ikke kun en mental af-
        
        
          bildning af ideologiske strømninger men også en følge af
        
        
          en ændret lokal og national praksis. Hvor folk, der færdes i
        
        
          området tidligere primært var de fastboende landmænd mv.,
        
        
          så er der med 1970’ernes udbyggede skole- og uddannelses-
        
        
          system kommet flere urbant orienterede beboere til områ-
        
        
          det, samtidig med at såvel den videnskabelige interesse som
        
        
          naturturismen er stigende.
        
        
          Stormen i 1971 udgør med sin truende eksistens i sig
        
        
          selv et storslået argument for bygningen af et fremskudt