Page 155 - Sjæklen2007

155
politiske proces i Danmark. Samme type repræsentationer
er på spil i målsætningerne for vandstand, saltholdighed og
gennemstrømning i Saltvandssøen. Dige og kog er i denne
forstand en materialisering af de processer, der konstituerer
Vadehavet som et videnskabeligt objekt. De generaliserede
data har fået et materielt statisk udtryk i en konkret form på
dette specifikke sted.
Perspektivering
Som en direkte udløber af fredningen af de offentlige area-
ler i Margrethe Kog og etableringen af Saltvandssøen be-
gynder man snart at tale om nødvendigheden af at regulere
grundvandstanden i kogen som helhed (dvs. også på de pri-
vate arealer), samt at forhandle om adgang til nye grupper
af brugere i området, først og fremmest ornitologer 55. Diget
og Saltvandssøens etablering ændrer således de materielle
forudsætninger for et lokalt virke i området. Nogle fratages
rettigheder og privilegier, de tidligere tog for givet, mens
andre tildeles nye rettigheder i samme område.
Disse magtforskydninger ligger som baggrundstone i
alle senere forhandlinger om Vadehavets forvaltning. Først
i slagsmålet om de indre koge i Tøndermarsken, der i 1988
fører til Loven om Tøndermarsken, senere i forbindelse med
den lokale afvisning af ideen om at udnævne Vadehavet til
et verdensarvsområde i 2001 og nu igen under nationalpark-
debatten56.
Snittet mellem modstandere og fortalere er ikke og har
aldrig været rent. Der findes økologisk orienterede land-
mænd, der på linje med det lokale turisterhverv gerne ser
områderne beskyttet mere end tilfældet er i dag, mens der
naturligvis også findes meningsforskelle blandt ornitolo-
ger, forskere og politikere med hensyn til, hvor meget de
forskellige hensyn til naturbeskyttelse, erhvervsudvikling
mv. bør vægtes. Diskussionerne vedrører ikke blot spørgs-
målet om, hvorvidt man skal bevare naturgrundlaget (dette
er alle for så vidt enige om), men nok så meget om, hvilke
menneskelige praksisformer (intensiv landbrugsproduktion,
ekstensiv landbrugsproduktion, jagt, fiskeri, turisme, natur-
bevaring eller naturgenetablering) dette naturgrundlag kan
og bør understøtte.
Konklusion
Forskellige værdisætninger af et givent sted kan eksistere
side om side i mange år uden nævneværdige problemer og
endog med en vis gensidig respekt mellem de forskellige
interessenter. Konflikt opstår som regel først i det øjeblik,
hvor de klassifikationer, beskrivelser og evalueringer, der
udgør teksten om et sted, følges op af materielle manifesta-
tioner på stedet - i Vadehavet for eksempel i form af anlæg-
gelsen af den saltvandssø, der endeligt definerer komplek-
set omkring det fremskudte dige som natur frem for kultur.
Dette skyldes, at de materielle forudsætninger for et lokalt
virke i området herved ændres. Nogle fratages rettigheder
og privilegier, de tidligere tog for givet, mens andre tildeles
nye rettigheder i samme område.
Det fremskudte dige er, på linje med den tilknyttede salt-
vandssø, således det materielle udtryk for en transformation
af det specifikke lokale rum. Digets endelige udformning
er resultatet af globale tanker indsat i det lokale, først skabt
på baggrund af universelle tanker om fremskridt gennem
teknologiske landvindinger og siden modereret som følge af
andre globale forestillinger om vådområders rette funktion
som beskyttet naturområde.
Hvor det fremskudte diges oprindelige betydning lå i den
sejr over havets kræfter, som henholdsvis et sikkert dige og
en frugtbar marskeng illuderer, ændres betydningen under-
vejs i debatten, således at de oprindelige planer får et stem-
pel som naturfjendske, alt imens det endelige digekompleks
modificeres i retning af et 'naturens sted'; en betydning, der
kan tolereres i 1980’ernes naturbevidste politiske miljø men
afvises og bekæmpes af lokale lodsejere.
De ændrede planer er imidlertid ikke kun en mental af-
bildning af ideologiske strømninger men også en følge af
en ændret lokal og national praksis. Hvor folk, der færdes i
området tidligere primært var de fastboende landmænd mv.,
så er der med 1970’ernes udbyggede skole- og uddannelses-
system kommet flere urbant orienterede beboere til områ-
det, samtidig med at såvel den videnskabelige interesse som
naturturismen er stigende.
Stormen i 1971 udgør med sin truende eksistens i sig
selv et storslået argument for bygningen af et fremskudt