Page 159 - Sjæklen2007

159
40. Vestkysten 11.05.82.
41. Jydske Tidende 11.05.82.
42. Nøhr, Henning og Gram, Ivar: ”Saltvandssøen i Mar-
grethe Kog” og ”Saltvandssøen - naturgenopretning i prak-
sis” i: Naturpejlinger. 16 undersøgelser af planter og dyr på
danske naturreservater. Skov- og Naturstyrelsen. Miljømi-
nisteriet 1988: 178.
43. Dette sker i 1983. Naturbeskyttelse er på dette tidspunkt
så højt på den politiske dagsorden, at man er villig til at be-
tale 10 mio. kr. for anlægget af søen, inklusiv en pumpe, der
dag ud og dag ind pumper saltvand ind bag diget. For or-
nitologer og biologer er pumpen udtryk for en rimelig (om
end ikke fuld) erstatning til de fugle, der ikke længere kan
frekventere det tidligere forland, men for mange landmænd
i området er pumpen et klart tegn på den prioritering af na-
turen over dem og deres erhverv, som de føler, at de natio-
nale myndigheder udøver i disse år.
44. Jacobsen, Børge: Landvindingen i det sydvestjyske va-
dehav. Forslag til en regional planlægning udarbejdet på
grundlag af videnskabelige og tekniske undersøgelser . Det
Kgl. Geografiske Selskab. København. C.A. Reitzels Forlag,
1963: 16.
45. Jf. Byskov, Søren: “Den natur vi vælger”. Humaniora,
januar 2002: 2.
46. Ingold, Tim: ”The temporality of the landscape”. World
Archaelogy. Vol. 25 (2), 1993: p. 201-207.
47. Båndet udgave af høringen, venligst udlånt af John Fre-
deriksen.
48. Watson, Matthew: “Performing place in nature reserves”
i: Szerszynski, B., Heim, W. & C. Waterton (eds.) Nature
Performed. Environment, Culture and Performance . The
Sociological Review Monographs. Blackwell Publishing.
Oxford, UK and Malden, MA, USA, 2003: p. 150.
49. Gupta, Akhil og Ferguson, James: “Culture, Power,
Place: Ethnography at the End of and Era” i: Gupta,
Akhil and James Ferguson (eds.) Culture, Power, Place.
Explorations in Critical Anthropology. Duke University
Press. Durham and London, 1997: p. 6.
50. Ingold: op. cit. 1993.
51. Via disse tidlige undersøgelser og beskrivelser, blev
Vadehavet samtidig det sted, der formede og gav legitimitet
til mange af Danmarks senere ledende biologer og forsk-
ningsinstitutioner. Mange af de ledende biologer inden for
dansk naturforvaltning har trådt deres forskningsmæssige
barnesko i Vadehavet. De kriterier for værdifuld natur, som
bl.a. Skallinglaboratoriet var med til at udvikle med ud-
gangspunkt i Vadehavet, spredtes siden til resten af landet
og har udgjort basis for opstillingen af nationale beskyttel-
sesmål.
52. Thamdrup, H. M: ”Nyere Undersøgelser over Vade-
havets Betydning i praktisk-marinbiologisk Henseende”.
Meddelelser fra Skalling-laboratoriet. BindVI. København,
1940: p. 124-125.
53. TSEG-plus Report, “Common and Grey Seals in
the Wadden Sea. TSEG-plus Report, March/June 2001”.
Wadden Sea Eco-system, No. 15, CWSS, Wilhelmshafen,
Tyskland, 2001: p. 18 (citat oversat fra engelsk af forfat-
teren).
54. I dag forvaltes Vadehavet med udgangspunkt i et trilate-
ralt monitoreringsprogram TMAP, der på basis af nationale
beskrivelser og analyser af udvalgte dele af de biologiske
og menneskelige aktiviteter i Vadehavet beskriver områdets
status og potentielle problemer i forhold til den ønskede
naturkvalitet, samt angiver løsninger eller retningslinjer for
fremtidige tiltag. Med jævne mellemrum udgives resulta-
terne i en samlet ”Quality Status Report”.
55. Vestkysten 04.05.82.
56. Jensen og Jørgensen: op. cit., 2005; Jensen og Hansen:
op. cit., 2007.
Summary
The Danish Wadden Sea lies in the south-western corner of
Denmark. The area, which is part of an extensive wetlands
area stretching from Esbjerg to Den Helder, in the Nether-
lands, is now largely a series of protected nature areas. This
is, however, a relatively new development. Although the
first protected nature areas were established as early as the
1930s, it was only during the 1970s and 1980s that the con-
cept of nature protection was taken seriously in the manage-
ment of the Danish Wadden Sea.